Tyfonen Ione begyndte som en tropisk cyklon over Stillehavet den 11. september 1948, før den opnåede tyfonstatus to dage senere. Ione havde da allerede kurs mod Japan, men skiftede dog retning mod nord, umiddelbart før den gik i land, således at den ramte Shizuoka den 16. september, hvor tyfonen fortsatte mod øst, så den dermed også passerede hovedstadsområdet, hvorfra den fortsatte videre over Chiba-præfekturet og herfra ud over Stillehavet, hvor den døde ud den 19. september.
Vindstyrken var på sit højeste, før Ione ramte Japan, idet den nåede at blive nedgraderet fra en kategori 4-tyfon til en kategori 2-tyfon. Men dette var i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor man stadig var i færd med at genopbygge det japanske samfund, så mange hjem var derfor midlertidige boliger, som nemt faldt fra hinanden, da de blev ramt af den stærke vind. Med sig bragte Ione imidlertid også store mængder nedbør, som førte til massive oversvømmelser rundt omkring i landet, så mens nogle mistede livet under sammenstyrtede bygninger, var der derimod andre, som druknede. I alt 838 mennesker endte med at miste livet.
Selvom Tohoku-regionen ikke blev ramt af tyfonen, blev man eksempelvis mærket af denne, da man i dagene efter oplevede flere store oversvømmelser som følge af regn. Man var ellers i færd med at sikre de japanske floder, efter at tyfonen Kathleen havde ramt landet året forinden, men dette var en længere proces, som endnu ikke var færdiggjort, så mange floder gik derfor over deres breder. Japan var desuden okkuperet af USA, så det amerikanske militær kunne både assistere med at evakuere folk samt yde støtte under den efterfølgende genopbygning. Som følge af tyfonen blev 18.000 hjem nemlig ødelagt, mens mere end 120.000 andre blev medtaget af oversvømmelserne, der ligeledes gjorde stor skade på vejnet, havne og jernbaner.