Altmark-eksplosionen

Altmark-eksplosionenUnder Anden Verdenskrig var Japan og Tyskland allierede, og Tyskland sendte derfor jævnligt fragtskibe til Japan og de okkuperede nabolande i Asien for at hente gummi og vigtige råstoffer, som skulle fragtes tilbage til Europa. Der var dog tale om et slags handelssamarbejde, for fra Europa bragte de tyske fragtskibe også varer, som man havde brug for i Japan, hvilket eksempelvis drejede sig om teknologi og stål. Et af de skibe, der blev benyttet til dette, var Altmark, der i 1942 blev fanget i de asiatiske farvande, da de maritime blokader fra de allierede styrkers side blev så omfattende, at skibet ikke kunne vende tilbage til Europa. Altmark og dets besætning blev derfor hvervet af den japanske flåde, der benyttede det som fragtskib mellem Japan og de tilhørende kolonier. Den 30. november lagde Altmark imidlertid til kaj i Yokohama, hvor skibet ankom med lasten fuld af olie, som det havde hentet i Indonesien, og hér endte det på ulykkeligvis sine dage, da olien af en eller anden grund blev antændt, hvilket udløste en gigantisk eksplosion, som ikke blot rev skibet fra hinanden – store dele af havneområdet blev også raseret eller sat i brand, og det samme gjorde flere omkringliggende både, hvilket inkluderede et andet tysk fragtskib kaldet Thor.

I alt 102 mennesker endte med at miste livet som følge af den enorme eksplosion: 61 tyskere, 36 kinesere og 5 japanere. Hvad der havde forvoldt ulykken, kunne man dog ikke finde ud af, og eftersom man lå i krig, faldt mistanken naturligvis på sabotage, men vidner kunne imidlertid også berette, at arbejderne på skibet havde røget cigaretter umiddelbart før eksplosionen. Omstændighederne omkring denne blev desuden hemmeligholdt for offentligheden, fordi der var tale om et skib tilknyttet den japanske flåde, og undersøgelserne af ulykken var derfor fortrolige. Fordi man var overbevist om, at der måtte være tale om en ulykke, blev sagen derfor lagt på hylden, og hele hændelsen gik sådan set i glemmebogen, indtil krigens afslutning, hvor dokumenterne blev fundet frem og gav indsigt i ulykken og dens omfang.

Total Page Visits: 53 - Today Page Visits: 1