Skibet Wolverine State blev søsat i USA i 1920 og blev to år senere omdøbt til President Harrison. Skibet fungerede både som passager- og fragtskib og sejlede mange forskellige ruter i de kommende årtier, indtil det i 1941 blev sat til at evakuere amerikanere fra de asiatiske lande under Stillehavskrigen, da spændingerne mellem Japan og USA blev forværret. Dette førte til angrebet på Pearl Habor den 7. december, hvor Japan erklærede krig mod USA, og allerede dagen efter tog man nogle af de første amerikanske krigsfanger, da President Harrison blev beslaglagt, imens skibet befandt sig i Shanghai. I alt 156 personer blev taget til fange, og President Harrison blev først omdøbt Kakko Maru og derefter Kachidoki Maru, så det kunne indgå i den japanske flåde. Skibet endte dog med at blive et offer for krigen, da det i 1944 blev udsat for et torpedoangreb sammen med et andet skib ved navn Rakuyo Maru, hvilket endte med at koste mere end 1500 mennesker livet.
Rakuyo Maru var blevet søsat i 1921, hvor det var privatejet frem til Anden Verdenskrig, hvor det blev overtaget af den japanske flåde, så det kunne indgå i Japans krigsførelse. Rakuyo Maru blev blandt andet benyttet til at fragte krigsudstyr og soldater rundt mellem de asiatiske territorier, som Japan havde overtaget, men skibet blev imidlertid også anvendt til at fragte tvangsarbejdere og krigsfanger til fangelejre, hvilket blandt andet var tilfældet den 8. september 1944, hvor både Rakuyo Maru og Kachidoki Maru sejlede fra Singapore med kurs mod Taiwan. De to skibe var en del af en større konvoj, som dog blev spottet af de tre amerikanske ubåde Growler, Pampanito og Sealion, imens de patruljerede i Luzon-strædet mellem Luzon og Taiwan, hvor man den 12. september valgte at foretage et torpedoangreb mod de største skibe, som var Rakuyo Maru og Kachidoki Maru, fordi man formodede, at de enten fragtede krigsudstyr eller japanske soldater.
Mens Sealion formåede at ramme Rakuyo Maru, så blev Kachidoki Maru ramt af Pampanito, og begge skibe sank dermed til bunds. Langt de fleste ombord var dog krigsfanger, som dermed blev dræbt af deres egne, da mange døde under selve angrebet, mens endnu flere druknede, idet de japanske skibe fokuserede på at redde japanere op fra havet, mens man sågar dræbte flere af de overlevende krigsfanger. I alt døde over 1000 mænd ombord på Rakuyo Maru og knap 500 mænd ombord på Kachidoki Maru, og allerede dagen efter stod det klart, at det succesfulde angreb i virkeligheden var en tragedie, da de tre ubåde havde held med at redde 149 overlevende krigsfanger, som endnu klyngede sig til vraggods på det åbne hav.