Daigo Kitagawa Maru var en passagerfærge fra 1924, som sejlede en fast rute mellem Onomichi havn og øen Ikuchijima i det japanske indlandshav. Da det ikke er en særligt befærdet rute, var færgen kun designet til at kunne håndtere en kapacitet på 84 personer, men natten til den 12. april 1957 blev denne grænse dog overskredet markant, da hele 235 passagerer og fire besætningsmedlemmer befandt sig ombord på den lille færge, da denne sejlede fra Ikuchijima med retning mod Onomichi klokken 0.30.
Denne dag var flere hundrede japanere nemlig taget til øen for at besøge Kosanji-templet og se kirsebærtræerne blomstre, men det var ikke muligt for Daigo Kitagawa Maru at sejle alle tilbage til fastlandet i løbet af dagen, så om aftenen var der altså mange, som fortsat befandt sig på øen, og da klokken passerede midnat, valgte man derfor at fylde båden til bristepunktet, så færrest muligt ville strande på Ikuchijima. Dette fik imidlertid fatale konsekvenser, for vægten førte simpelthen til, at færgen stødte på grund nær øen Sagijima, og da der kun var redningsveste nok til halvdelen af de ombordværende, så endte 113 mennesker med at drukne, da det gamle træskib sank i nattens mørke.
Der var altså flere dødsofre, end der officielt var pladser på færgen, så den primære årsag til ulykken var selvsagt, at skibets kapacitet var blevet overskredet, men dette skyldtes altså besætningen, der for det første valgte at lukke så mange mennesker ombord på færgen og for det andet sætte deres liv på spil ved samtidig at sejle ud på havet - vel at mærke midt om natten, hvor der ikke var mange andre både i området, som kunne komme til undsætning, mens overlevende ville få svært ved a svømme i sikkerhed og blive reddet, fordi man intet kunne se. Der er siden blevet opført et fyrtårn på selv samme rev, hvor kæntringen fandt sted, for at gøre skibe opmærksomme på faren, og på Sagijima har man hvert år den 12. april afholdt en mindehøjtidelighed til minde om ofrene.