Joo Maru-forliset

Joo Maru-forliset
Bjærgede ofre efter forliset

Joo Maru-forliset

Anden Verdenskrig sluttede i 1945, men under krigen havde USA kastet miner rundt i det japanske farvand for på den måde at gøre det farligt for den japanske flåde at sejle rundt i dette. Efter krigens afslutning skulle der derfor ryddes op i havet, hvor tusindvis af miner blev fundet og destrueret. Men enkelte miner formåede dog at undslippe det menneskelige øje, og mens nogen med tiden drev i land, så var der andre, som endnu flød rundt i havet, hvor de i efterkrigstiden udgjorde en trussel mod almindelige skibe.

Natten til den 28. januar 1948 gik det så galt, da passagerfærgen Joo Maru Osaka Med retning mod øen Sodoshima. På vej gennem det japanske indlandshav stødte skibet nemlig mod en mine, der ubemærket drev rundt ved havoverfladen, og da en eksplosion dermed ramte båden, endte dette med at beskadige den i en sådan grad, at den på under en halv time forliste midt ude på havet. Ulykken skete så hurtigt, at der slet ikke var tid til at evakuere passagererne, så mange måtte springe i det iskolde vand og svømme i sikkerhed i nattens mørke, men ud af de cirka 300 ombordværende så endte omkring 180 mennesker med at omkomme.

Ulykken skete, imens Japan var okkuperet af USA, så der var ingen diskussion om, hvem der bar ansvaret for mere end 150 menneskers død, da man anså det for at være et hændeligt uheld i efterkrigstiden. Af den grund blev Joo Maru-forliset i høj grad ignoreret og er den dag i dag en ulykke, som der sjældent bliver talt om, selvom der var tale om indirekte ofre for en overstået krig.

Total Page Visits: 244 - Today Page Visits: 2