Under Anden Verdenskrig blev Okinawa invaderet af de allierede styrker, hvilket man blandt andet forberedte sig på ved at nedgrave landminer rundt omkring på øen, hvor et større slag fandt sted i 1945, hvilket endte med et nederlag til Japan, der således måtte se en del af deres eget territorium blive overtaget af fjenden. Japan endte senere med at tabe krigen, og da landet blev okkuperet af USA, inkluderede dette et større oprydningsarbejde, hvor man ikke blot konfiskerede Japans krigsudstyr, men samtidig skulle minesikre Okinawa, hvor tusindvis af ueksploderede miner endnu lå begravet under Jorden.
Det var desværre ikke muligt at lokalisere alle landminer, så da okkupationen af Okinawa sluttede i 1972, estimerede man, at der fortsat lå mange mine skjult rundt omkring på øen - heriblandt i hovedstaden Naha, hvor en af disse desværre endte med at eksplodere to år senere. Den 2. marts 1974 var man nemlig ved at anlægge en kloak i byen, da en gravemaskine kom i kontakt med en mine under jorden, hvorved denne gik af, hvilket resulterede i en gigantisk eksplosion, som førte til skader på 86 huse og 51 køretøjer inden for en radius af 200 meter, hvor fire mennesker mistede livet - heriblandt en 3-årig pige, idet eksplosionen skete lige ved siden af en børnehave.
Yderligere 34 mennesker blev kvæstet i ulykken, som førte til, at man erkendte vigtigheden ved at minesikre områder i forbindelse med nybyggerier og byudviklingen, som fandt sted efter afslutningen på okkupationen - også af hensyn til de ansatte i konstruktionsbranchen, som udførte deres arbejde med livet som risiko.