Natten til den 6. juni 1987 udbrød der brand på plejehjemmet Shojuen i byen Higashimurayama i Saitama-præfekturet, hvor 74 ældre mennesker boede, mens der kun var to ansatte til stede, fordi de fleste af beboerne lå på deres værelser og sov. Selvom brandalarmen godt nok blev aktiveret, gik der derfor også noget tid, før branden blev lokaliseret på førstesalen, hvor ilden var opstået i et opbevaringsrum. Men på det tidspunkt havde den allerede spredt sig og fået fat, så der ikke var andet at gøre end at slå alarm og påbegynde evakueringen af de mange ældre mennesker, hvoraf flere af disse var for svage eller syge til at kunne flygte på egen hånd.
Det var således en alt for stor opgave for de to medarbejdere, så da brandvæsnet nåede frem og påbegyndte slukningsarbejdet, var der stadig mange beboere, som måtte reddes ud fra den brændende bygning, hvor røgen spredte sig til det ene værelse efter det andet, hvor nogle endnu lå i deres senge og sov. De blev dermed kvalt i søvne, mens andre mistede bevidstheden, da de forsøgte at flygte, så selvom ilden ellers hurtigt blev slukket, så endte 17 beboere med at omkomme af røgforgiftning, hvilket gjorde dette til den anden værste plejehjemsbrand i Japan efter Anden Verdenskrig - kun overgået af en plejehjemsbrand i Yokohama, der i 1955 kostede 99 mennesker livet.
Selvom man godt nok fandt ud af, hvor ilden var opstået, så blev det aldrig klarlagt, hvordan den var opstået, så der kunne sagtens være tale om en påsat brand og dermed også et af de største massemord i Japans historie. Lige meget hvad så kastede branden lys over behovet for at forbedre sikkerheden på landets plejehjem, hvor mange ældre mennesker boede under forhold, der ikke var tilpasset dem, og der kom derfor også øget opmærksomhed på velfærd.