Sekirei Maru-forliset

Sekirei Maru-forliset
Et mindesmærke til minde om ofrene

Sekirei Maru-forliset

Sekirei Maru var en lille passagerfærge, der sejlede mellem øen Avaji og byen Akashi på Honshu. Den 9. december 1945 skulle færgen efter planen sejle fra Avaji om morgenen, men på denne dag oplevede man stærk vind, og af sikkerhedsmæssige årsager blev det derfor besluttet at aflyse dagens første sejllads. Mange købmænd havde dog brug for at rejse til hovedøen for at købe varer, så grundet utilfredshed blandt passagererne valgte man alligevel at sejle fra Avaji med i alt 5 besætningsmedlemmer og 344 passagerer ombord på den lille træfærge, der kun havde en kapacitet på 100 personer.

Der var således lagt op til at katastrofe, da færgen sejlede ud på det stormfulde hav, hvor den stærke vind fik passagererne til at søge hen i den ene side. Men dette skabte naturligvis uligevægt, hvilket fik færgen til at kæntre, da den væltede rundt midt ude på havet, hvor de mange hundrede mennesker endte i det kolde vand. Langt de fleste kunne ikke svømme, og de druknede derfor, mens andre ikke havde energien til at holde sig oven vande eller klamre sig til vraggodset længe nok til, at hjælpen kunne nå frem. En gruppe fiskere havde nemlig bevidnet forliset, så de skyndte sig at komme til undsætning og fik reddet 45 personer op i deres både. Alle andre omkom desværre, så i alt 304 mennesker mistede livet i forliset, hvoraf størstedelen af disse aldrig blev fundet.

Ulykken skyldtes selvsagt, at langt flere mennesker blev lukket ombord på færgen, end den var designet til at håndtere, men dette var ikke ualmindeligt umiddelbart efter slutningen på Anden Verdenskrig, hvor Japan måtte benytte sig af udtjent infrastruktur for at holde samfundet i gang. Lokale skibsforlis var derfor ikke ualmindelige i denne tid, så ofrene i denne ulykke blev først mindet med opførelsen af et monument i 1987.

Total Page Visits: 15 - Today Page Visits: 1