Shiretoko-ulykken

Shiretoko-ulykkenShiretoko-halvøenHokkaido er en nationalpark kendt for sin uberørte natur, og derfor er den også blevet optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Shiretoko tiltrækker blandt andet mange vandrere og campister, som kommer for at udforske naturen på førstehånd, men der er også tale om et farligt område, idet man her finder mange bjørne. Dog var det noget helt andet, der i 2022 førte til en tragedie, idet det også er populært at beundre Shiretokos kyst fra både, og derfor findes der flere turistselskaber, som tilbyder bådture langs kysten, der imidlertid er præget af klipper, hvilket er grunden til, at man normalt holder sig på afstand.

Den 23. april 2022 sejlede turistbåden ved navn Kazu I fra Utoro Havn klokken 10 med 2 besætningsmedlemmer og 24 passagerer ombord – heriblandt 2 børn. Dette var uden for sæsonen, så båden, der var bygget til at håndtere 65 personer, var ikke engang halv fuldt, da den sejlede afsted på en rundtur til Shiretoko-halvøen, selvom turistselskabet ellers blev rådet til at indstille sejladsen af de lokale grundet dårlige vejrforhold, ligesom det af sikkerhedsmæssige grunde var en uskreven regel, at to turistbåde altid skulle sejle sammen. Trods stærk vind ankom båden dog til Shiretoko-halvøen, så passagererne blandt andet kunne nyde synet af Kashuni-vandfaldet fra havet. Men klokken 13.18 modtog myndighederne imidlertid et nødopkald fra bådens kaptajn, der havde lånt en af passagerernes mobiltelefon, så han med denne kunne berette, at Kazu I var begyndt at hælde, idet båden af ukendte årsager var ved at forlise.

Kaptajnen nåede desuden at fortælle, at alle ombord var iført redningsveste, før der blev lagt på, så en større redningsaktion blev omgående sat i værk, da den japanske kystvagt blev sendt ud for at lokalisere turistbåden. Men Kazu I var ingen steder at få øje på i bølgerne. Efter flere timers søgning fandt man derimod frem til flere lig langs kysten, hvilket var et bevis på, at turistbåden desværre var gået ned. Den 29. april blev denne lokaliseret på bunden af havet, og det lykkedes ikke at finde nogen overlevende, hvorved alle 26 ombordværende mistede livet i ulykken. Turistselskabets ledelse modtog efterfølgende kritik for at have ignoreret advarsler, ligesom man i forvejen var klar over, at turistbådens radio ikke virkede, så det dermed var umuligt at kommunikere med fastlandet og på den måde sende et SOS, hvilket derfor blev gjort på alternativ vis med en passagers mobiltelefon.

Total Page Visits: 11 - Today Page Visits: 1