Tamae Maru-eksplosionen

Tamae Maru-eksplosionenUnder Anden Verdenskrig blev flere japanske byer smadret af bombetogter fra amerikansk side, men Sanin-regionen bestående af Yamaguchi-præfekturet, Shimane-præfekturet og Tottori-præfekturet gik dog fri fra store angreb, og regionen oplevede således ikke de store ødelæggelser. Den største brand under krigen skyldtes faktisk en ulykke forårsaget af Japans egen flåde, da krigsskibet Tamae Maru lå til kaj i Miho-bugten ud til det japanske hav i Tottori-præfekturet. Om morgenen den 23. april 1945, skete der nemlig en eksplosion på skibet, der var så kraftig, at den også ramte store dele af havneområdet, hvor mange af de omkringliggende bygninger enten blev jævnet med jorden som følge at lufttrykket eller brød i brand. I alt 355 bygninger blev smadret, mens 76 brændte ned, og yderligere 431 tog skade. Udover de mere end 300 sårede, så havde 115 mennesker mistet livet, og de fleste af disse var besætningen på Tamae Maru, der var sprængt i stykker og ikke længere kunne indgå i Japans flådestyrke.

Omstændighederne omkring ulykken blev hemmeligholdt for offentligheden, der blev truet til tavshed, og hele hændelsen gik sådan set i glemmebogen, indtil efter krigens afslutning, hvor man fandt kilder, som dokumenterede, at ulykken så sandelig havde fundet sted. Der var længe tvivl om, hvad der forårsagede denne, men det er siden kommet frem, at Tamae Maru blandt andet var lastet med krudt, og at en mand på skibet havde røget ombord på dette, hvilket med stor sandsynlighed udløste eksplosionen. 

Total Page Visits: 29 - Today Page Visits: 1