Togkollisionen på Okayama station

Togkollisionen på Okayama station
Et billede taget efter ulykken

Togkollisionen på Okayama station

Den 29. juli 1939 mistede seks mennesker livet under en togkollision på Okayama station. Ulykken skete omkring klokken 14.30, hvor et forsinket passagertog med retning mod Shimonoseki skulle til at forlade stationen, da det blev vædret bagfra af et andet passagertog, der kom kørende ind på stationen, hvor det ikke kunne nå at bremse, hvorved en kollision fandt sted. Dette tog ankom til tiden, så ulykken skete, fordi det første tog var omkring fire minutter forsinket ifølge tidsplanen og derfor skulle have forladt stationen. Dog indtræf ulykken som følge af en række uheldige faktorer, for faktisk var Okayama station udstyret med et automatisk signalsystem, der skulle have advaret lokoføreren om, at der holdt et tog på stationen. Men på denne dag var signalsystemet nede grundet vedligeholdelse, og en mandlig ansat blev derfor sat til at håndtere dette manuelt. Han faldt desværre i søvn, efter at det første tog var trillet ind på stationen, så han bemærkede ikke, at stopsignalet automatisk blev slået fra, før dette var kørt, og i det andet tog havde man derfor ingen anelse om, at der endnu ikke var fri passage.

Selvom lokoføreren forsøgte at smække bremserne i, så kolliderede lokomotivet med de bageste vogne, hvor tre passagerer omkom på stedet, mens tre andre senere døde af deres kvæstelser. Herudover blev 64 andre såret, og jernbaneselskabet måtte efterfølgende betale erstatninger til de skadeslidte, mens den ansatte med ansvar for signalsystemet blev idømt 7 måneders fængsel for at have forvoldt ulykken som følge af pligtforsømmelse.

Total Page Visits: 96 - Today Page Visits: 1