Mange japanske togstationer er i dag udstyret med detektorer, som slår alarm, hvis der er mistanke om, at der befinder sig personer på togskinnerne, og på selve perronerne hænger ligeledes alarmknapper, som folk kan trykke på, hvis de ser nogen, som falder ned på togskinnerne. Dette er for at gøre lokoførere opmærksomme på en mulig personpåkørsel, så de kan nå at standse i tide.
Årsagen til disse sikkerhedsforanstaltninger skyldes primært en ulykke i 2001, hvor tre mænd mistede livet på Shin-Okubo station i Tokyo. Klokken 19.14 den 26. januar faldt en fordrukken mand nemlig ned på skinnerne, og to andre - en fotograf ved navn Shiro Sekine og en udvekslingsstuderende fra Sydkorea ved navn Lee Su-Hyon - sprang omgående ned for at hjælpe ham op igen. I samme øjeblik kom et tog dog kørende ind mod stationen, og før nogen af dem kunne nå at reagere, blev de alle tre ramt og dræbt på stedet.
Ulykken førte i første omgang til respekt rettet mod Shiro Sekine og Lee Su-Hyon, der udviste tapperhed og i den forbindelse endte med at ofre deres liv for en fremmeds skyld, hvilket i høj grad talte til japanernes hjerter. De blev begge udråbt som helte, og deres familier modtog hyldest på deres vegne fra blandt andet Japans premierminister. En film ved navn "26 Years Diary", der fortæller historien om Lee Su-Hyons liv, blev tilmed lavet til ære for ham, men på Shin-Okubo station finder man dog også en mindeplade, der på både japansk og koreansk fortæller historien om hans og Shiro Sekines selvopofrelse i 2001.
Ulykken førte imidlertid også til kritik rettet mod købmandsbutikkerne på de japanske stationer, for den fulde mand, der var faldet ned på skinnerne, havde kort forinden købt alkohol fra den tilknyttede købmandsbutik på Shin-Okubo station, og man valgte derfor at stoppe salget af alkohol på stationer efter ulykken. Sikkerheden på stationen er siden blevet forbedret, idet der i 2013 blev opsat automatiske døre på perronerne, så det ikke længere er muligt at falde ned på skinnerne.