Ubådsangrebet nær Otaru

Ubådsangrebet nær OtaruDen 15. august 1945 overgav Japan sig til de allierede tropper og erkendte dermed nederlaget i Anden Verdenskrig, der således sluttede. Fra denne dag ændrede det japanske territorium sig, idet Japan blev okkuperet af USA, samtidig med at man måtte opgive de landområder, man under krigen havde erobret. Det betød, at tusindvis af japanere måtte vende tilbage til Japan fra de egne, de opholdt sig i, da krigen sluttede, og det inkluderede også øen Sakhalin, som Sovjetunionen valgte at tilbageerobre i kølvandet på Japans overgivelse, hvorved flere hundredetusinde japanske indbyggere blev tvunget til at forlade denne. Japan hverken kunne eller måtte gøre modstand, så derfor besluttede man sig for at lade overtagelsen finde sted ved at evakuere de japanske statsborgere og hente dem tilbage til landet med det samme, og til dette anvendte man alle de både, man havde til rådighed – heriblandt de to skibe Taitomaru og Ogasawamaru. Ogasawamaru var et 40 år gammelt kabelskib, der var i færd med at lægge kabler mellem Hokkaido og Sakhalin, da krigen endte, mens Taitomaru var et kun halvandet år gammelt krigsskib. Begge skibe kunne håndtere en besætning på flere hundrede mand, så de egnede sig perfekt som transportmidler for de mange japanske flygtninge, der skulle fragtes væk fra Sakhalin. Men netop fordi der var tale om et krigsskib og et kabelskib, så var sikkerhedsforholdene ikke lige så optimale som hos passagerfærger, så man løb samtidig en risiko ved at tillade, at hundredvis af civile blev lukket ombord. 

Ogasawamaru var blandt de første skibe, der sejlede fra Sakhalin, hvilket skete den 18. august, hvor det lykkedes at evakuere omkring 1500 japanere – primært kvinder, ældre og børn – og sejle dem til den nærmeste havn i Wakkanai på Hokkaido, hvor alle passagerer blev sat af, før man vendte tilbage til Sakhalin og gentog turen til Wakkanai – igen med cirka 1500 ombord. Omkring halvdelen af disse blev denne gang sat af i Wakkanai, før skibet fortsatte videre sydpå mod Otaru med omkring 700 mennesker ombord. Dette foregik den 21. august, og dagen forinden var Taitomaru ankommet til Sakhalin, hvor man havde reddet knap 800 japanere, før man ligeledes satte kursen mod Otaru bag Ogasawamaru og et andet skib med over 3000 flygtninge kaldet Shinkomaru 2.

Om morgenen den 22. august blev alle tre skibe dog udsat for et undervandsangreb, efterhånden som de nærmede sig land. Ogasawamaru blev som det første ramt af en torpedo klokken 4.20, før Shinkomaru 2 blev beskudt under en time senere. På Shinkomaru 2 var man dog i besiddelse af maskingeværer og kunne således svare igen med skud, hvilket gjorde det muligt at sejle videre til havnen i Otaru trods et hul i skroget, mens det allerede var for sent for Ogasawamaru, der derimod var sunket, og samme skæbne overgik Taitomaru, der også blev ramt af en torpedo lidt i klokken ti. Der var hverken redningsveste eller redningsbåde nok til alle ombordværende på de to skibe, så langt de fleste af disse endte med at drukne, netop fordi der primært var tale om kvinder, ældre og børn, der ikke var stærke nok til at klamre sig til vraggods eller svømme de cirka 30 kilometer til land. Kun 174 personer formåede at overleve de to skibsforlis, hvor mere end 1000 mennesker mistede livet – 638 på Ogasawamaru og 667 på Taitomaru. Tragedien kunne dog have været større, hvis Shinkomaru 2 ligeledes var sunket grundet dets enorme passagerantal, men hér var cirka 400 mennesker dog også blevet dræbt som følge af torpedoangrebet. Da der ikke blev ført officiel kontrol over antallet af ombordværende på de tre skibe er det samlede dødstal umuligt at anslå, da det er et skøn baseret på de optællinger, der blev foretaget på Sakhalin og i Otaru.

Ingen vidste, hvem der havde affyret torpedoerne mod de tre skibe, og ingen er nogensinde blevet stillet til ansvar for angrebet. Man så dog mindst to ubåde, som det ikke var muligt at identificere, men siden er det blevet afsløret, at to sovjetiske ubåde netop befandt sig i farvandet med det formål at invadere og overtage det nordlige Hokkaido, mens Japan var svækket. Hvad der så fik dem til at angribe de tre skibe er fortsat en gåde, men en af teorierne er, at man antog dem for at være krigsskibe – også selvom de havde hejst det hvide flag for netop at vise, at man var på en fredelig mission. Japan havde i forvejen overgivet sig, så der er også nogen, der mener, at der simpelthen bare var tale om en bevidst og respektløs handling for at skade en i forvejen nødstedt nation. Netop fordi Japan ikke længere var aktiv i krig, så var angrebet i strid med de internationale love, men på trods af beviser, så har man i Rusland aldrig anerkendt at stå bag. Den ene af de to ubåde forsvandt på missionen, idet den åbenbart blev sprængt i luften af en mine, mens besætningen på den anden ubåd blev hædret med medaljer. Selvom der var tale om et angreb på forsvarsløse civile med et antal dødsofre på over 1500, så er hændelsen stort set ukendt uden for Japans grænser, men heller ikke mange japanere har kendskab til ulykken.

Total Page Visits: 222 - Today Page Visits: 1