Fuji-bjerget er med sine 3776 meter det højeste bjerg i Japan og et af landets mest genkendelige vartegn. Der er nemlig tale om en vulkan, der på enlig vis tårner op i landskabet, hvorved det er muligt at se Fuji-bjerget fra mange forskellige vinkler og afstande. Det betyder også, at det er forholdsvis nemt at bestige Fuji-bjerget, idet der sådan set bare er tale om en gigantisk bakke, og hvert år vælgere flere hundredetusinde japanere og udlændinge at lægge turen forbi Japans højeste punkt. Her på siden finder du en vejledning til det at bestige Fuji-bjerget, der ligger 100 kilometer vest for Tokyo, hvilket gør det til en mulig endagsaktivitet, hvis man er på ferie i hovedstaden.
Hvornår kan man bestige Fuji-bjerget?
På grund af højden så er Fuji-bjergets tinde dækket af sne i begyndelsen og slutningen af året, hvor bjerget derfor officielt er lukket af, da sneen gør det farligt at befinde sig på det. Dog kan man sagtens bestige bjerget uden for klatresæsonen, men det er på eget ansvar, og det anbefales, at man i så fald beretter myndighederne om ens planer, hvilket kan gøres ved at udfylde og sende denne formular til et lokalt politikontor, så de er klar over, at der befinder sig folk på bjerget i tilfælde af en nødsituation såsom en lavine. Uden for klatresæsonen anbefales det, at kun erfarne bjergbestigere giver sig i kast med at bestige Fuji-bjerget, da det kræver mere udholdenhed og tid samt mere professionelt udstyr, end hvad normalt er nødvendigt, og man skal samtidig være opmærksom på, at temperaturen på bjerget om vinteren kan nå ned til minus 30 grader.
Folk skal desuden medbringe deres eget transportable toilet og tage sin afføring med sig ned fra bjerget, for det er ikke tilladt at efterlade det på bjerget, hvor toiletter og bjerghytter er lukket uden for klatresæsonen. Dette stiller også krav til mængden af proviant og væske, eftersom man ikke har mulighed for at erhverve sig noget, når man først er på bjerget. Uden for klatresæsonen er det desuden sværere at komme til og fra Fuji-bjerget, eftersom antallet af busser dertil er begrænset, men når sæsonen åbner, kører disse jævnligt flere gange i løbet af dagen, og på visse veje lukkes der helt af for privat kørsel.
Langt de fleste vælger altså at bestige Fuji-bjerget, når klatresæsonen er åben, hvilket er fra begyndelsen af juli til begyndelsen af september. Hver år offentliggøres den officielle åbningsperiode for hver rute på bjerget. Der er sjældent sne på Fuji-bjerget i juni og oktober, så her er der også mange, der vælger at bestige bjerget, selvom det altså er uden for sæsonen, for når denne begynder, bliver der pakket med mennesker på bjerget - særligt midt i perioden fra sidst i juli og hele august er Fuji-bjerget populært, fordi det er skolernes sommerferie, så her kan man godt forvente tusindvis af mennesker om dagen på bare en enkelt rute - især i weekender og på helligdage. Dette har ført til, at man nu har indført en daglig grænse på 4000 besøgende på hver rute.
Hvordan bestiger man Fuji-bjerget?
Der er fire ruter på Fuji-bjerget, der gør det muligt at bestige dette fra forskellige steder: Yoshida-ruten, Subashiri-ruten, Gotemba-ruten og Fujinomiya-ruten. Disse består af 10 såkaldte stationer, hvilket er store bjerghytter, hvor man kan sove, købe mad og gå på toilettet og sågar internettet. Toppen fungerer som den tiende station, og de første fem stationer passeres med køretøjer op langs de asfalterede veje på bjerget, så man til fods kun behøver at tilbagelægge 4 stationer, eftersom det er den femte station, der fungerer som vandreruternes begyndelse og endestationen for busser til Fuji-bjerget. Disse starter dog fra forskellige højder på bjerget, så vejen til toppen derfor ikke tager den samme tid.
På dette billede kan du se de fire ruters placering på Fuji-bjerget, og under billedet kan du læse mere om hver rute.
Yoshida-ruten | |||
Yoshida-ruten er den mest populære rute på Fuji-bjerget, fordi det er nemt at komme dertil med bus fra Kawaguchiko, ligesom der går ekspresbusser dertil fra Tokyo og tilmed Yokohama. Denne rute åbner som regel 10 dage før de andre og har den fordel, at den på vejen deler sig i to, så man på den ene side vandrer op ad bjerget, mens man på den anden side vandrer ned ad det. Dermed opstår der ikke for megen tumult, men antallet af mennesker kan imidlertid gøre det svært at komme frem i et jævnt tempo, idet man er underlagt andres. |
Subashiri-ruten | |||
Subashiri-ruten er også nem at komme til, idet der går busser dertil fra Gotemba og Shin-Matsuda station. Ligesom med Yoshida-ruten er et stykke af denne rute delt i to, så man på den ene side går op ad bjerget, mens man på den anden side går ned ad det. Nogle gange fletter de to strækninger dog sammen, så man går op og ned på et fælles stykke. Efter den 8. station fletter Subashiri-ruten tilmed sammen med Yoshida-ruten, så her er der som regel proppet med mennesker. |
Gotemba-ruten | |||
Gotemba-ruten er den længste af de fire ruter på Fuji-bjerget, idet den femte station befinder sig i 1440 meters højde, så man altså starter mere end halvvejs nede langs Fuji-bjerget. Dette er medvirkende til, at ruten ikke er så populær, eftersom der er 11 kilometer til toppen, så man som hurtig klatrer skal bruge omkring 7 timer på at nå frem til denne, mens de langsomme klatrere skal bruge op til tre timer mere. Dog er turen ned kun 8,5 kilometer lang, for præcis som med Subashiri-ruten og Yoshida-ruten, så splittes Gotemba-ruten op i to, så turen op og ned ad bjerget på et stykke foregår på to separate strækninger, hvor den nedadgående er mindre zigzagget end den opadgående. |
Fujinomiya-ruten | |||
Fujinomiya-ruten er den anden mest populære rute, for det er nemlig den sydlige rute på Fuji-bjerget, som man nemt kan komme til med bus fra shinkansen-stationerne i Fuji, Mishima og sågar Shizuoka. Mange, der ankommer fra det vestlige Japan, tager derfor Fujinomiya-ruten, der tilmed er den korteste af de fire ruter, idet den femte station befinder sig i 2390 meters højde, hvorfra der er 5 kilometer til toppen. Det betyder, at hurtige klatrere kan nå frem til toppen på cirka 4 timer, mens langsomme klatrere skal bruge 2-3 timer mere. Turen ned tager halvt så lang tid, og så er Fujinomiya-ruten den eneste af de fire ruter, der kun består af en enkelt strækning, så folk, der går op og ned, altså deles om denne. |
De nævnte klatretider skal tages med forbehold, da man altid skal tage højde for antallet af mennesker, uforudsete udfordringer og ens eget foretrukne tempo. Hvis man eksempelvis har brug for hele tiden at tage pauser og slappe af, så vil det kunne ende med at tage en halv dag bare at bestige Fuji-bjerget, så generelt skal man forvente at reservere en hel dag til en tur op og ned ad det. Bemærk dog, at busserne holder op med at køre fra bjerget sent på aftenen, så man kan strande ved det, hvis man ikke når den sidste forbindelse, der først går tidligt næste morgen.
Af den grund er der mange, der vælger at bestige Fuji-bjerget over to dage, så de tager sig tid til at bestige det på den første dag, hvor de overnatter i en bjerghytte eller ved en station, før de så tager turen ned igen på andendagen. Det er naturligvis muligt og tilladt at benytte sig af forskellige ruter på turen op og ned ad Fuji-bjerget, men som regel vælger folk den samme rute, fordi de skal tilbage til det samme sted, hvor de kom fra, og har man tur-returrejse-billetter gælder disse ofte også kun til busforbindelser tilknyttet en bestemt rute. Nedenstående kort viser fra hvilke togstationer, det er muligt at komme til de fire ruter med bus. De gråhvide linjer er jernbaner, mens de farvede linjer er busforbindelser.
For at kunne bestige Fuji-bjerget kræves der en entréafgift på 4000 yen, hvilket betales ved at foretage en forhåndstilmelding online, så myndighederne er klar over, hvor mange mennesker, der planlægger at bestige bjerget dagligt. På den mest populære rute, Yoshida-ruten, er der nemlig en daglig besøgsgrænse på 4000 personer, men hvis man har en reservation i en bjerghytte, kan man dog få adgang til bjerget, selvom grænsen på 4000 personer er nået, og det samme kan man, hvis man påbegynder turen efter klokken 14, hvor tilgangen til bjerget officielt lukker, idet denne er åben fra 3 til 14, så uden for disse timer kan man kun forlade bjerget. Dette er et nyere tiltag, der har til formål at forhindre såkaldt bullet climb i løbet af natten, hvor det er populært at bestige Fuji-bjerget, så man kan betragte solopgangen fra toppen. Det er dog også fuldkommen mørkt, så for at styrke sikkerheden har man altså forsøgt at begrænse aktiviteten på bjerget om natten, hvor man dog stadig kan vandre ned såvel som op, hvis man har reserveret et ophold i en bjerghytte, hvilket man skal gøre på forhånd, så man kan bevise dette ved ankomsten til Fuji. Da man har brug for sine hænder til at holde balancen ved at gribe fat om ting, så anbefales det desuden, at man benytter sig af en pandelygte til at orientere sig i mørket.
Bemærk, at det stadig er muligt at bestige Fuji-bjerget uden at foretage en reservation i en bjerghytte. Hvis man kommer tidligt på dagen (helst før klokken 7), er man generelt sikker på at kunne bestige Fuji i løbet af en enkelt dag, hvis man holder et stabilt tempo og ikke befinder sig alt for længe på toppen, fordi at man altså godt kan forlade bjerget efter "lukketid". Problemet er bare, at hvis man er kommet til bjerget med bus, så skal man også med en bus tilbage, og ikke nok med at disse kun kører i timeintervaller fra den 5. station på hver rute, så holder de også op med at køre i de tidlige aftentimer mellem klokken 17 og 19, og hvis den sidste af disse bliver fuld, risikerer man at strande ved Fuji-bjerget, selvom man har billet, for det er ikke muligt at foretage pladsreservation på de fleste busruter - kun forbindelsen mellem Shinjuku og Yoshida-ruten, hvor det er påkrævet. Man bør derfor altid undersøge bustiderne ved den rute, man har tænkt sig at benytte, så man ved, hvornår den sidste bus går, og så man samtidig kan vurdere, om man skal skynde sig ned fra toppen af bjerget efter at være nået frem, eller om man kan tage det roligt. Den generelle huskeregel er, at turen ned tager halvt så lang tid som turen op, så det er en god ide at holde øje med tiden, imens man bestiger Fuji-bjerget, så man eventuelt også kan få en fornemmelse af, om man er en hurtig eller langsom klatrer baseret på den tid, det tager for en at komme frem til toppen.
Når man foretager en tilmelding ved at betale adgangsgebyret online, modtager man en QR-kode, som skal scannes ved indgangen til en af de fire ruter, men eftersom internettet kan være ustabilt, så bør man tage et skærmbillede af denne på forhånd. Der åbnes for tilmelding sidst på foråret, og det er som regel også dér, bjerghytter begynder at tage imod reservationer - enten via telefon eller online. Selvom man booker en "overnatning", så behøver man altså ikke at overnatte i bjerghytten, men blot opholde sig i den på ankomstdagen. Hér tilbydes desuden også måltider, og mens nogle bjerghytter fungerer som sovesale, er der andre, der tilbyder private værelser. Bjerghytterne bliver som regel fuldt booket i løbet af åbningssæsonen, så hvis man vil sikre sig en reservation, så bør man booke inden da. Mange hjemmesider findes dog kun på japansk, og det er ikke altid, personalet kan engelsk, hvis man vælger at ringe, så som udlænding kan det være besværligt at booke et ophold i en bjerghytte. I tilfælde af at bjerget lukkes af grundet dårligt vejr, er man berettiget til at få sine penge tilbage.
Hvordan er det at bestige Fuji-bjerget?
Da Fuji-bjerget er åbent om sommeren, betyder det, at det er meget varmt, når man starter turen op ad bjerget, eftersom temperaturen i Japan hyppigt er over 30 grader på dette tidspunkt, og idet der ikke er nogen træer til at skærme for solen, kan det føre til hedeslag, hvis man ikke får nok væske. Det er derfor vigtigt, at man medbringer masser at drikke på turen, for selvom man godt nok kan købe drikkevarer ved de fem stationer på vejen, så er afstanden imellem dem lang. Da det er temmelig besværligt at fragte varer frem til stationerne er priserne på både mad og drikke desuden rigtig høje.
Efterhånden som man bevæger sig opad, bliver temperaturen gradvist køligere, men luften bliver samtidig tyndere, så nogen vil måske opleve ubehag i form af højdesyge, der kan give sig til kende som hovedpine, kvalme og svimmelhed. Disse symptomer kan allerede melde sig ved ankomsten til den femte station, hvor det anbefales, at man tager sig en times tid til at tilvænne sig højden. Hvis man ikke er sikker på, hvordan ens krop vil reagere, når man begynder at bestige Fuji-bjerget, kan man ved den femte station erhverve sig ilt, som man kan gøre brug af på turen. Lige meget hvor erfaren man er, vil man altid opleve, at den tynde luft bevirker, at man nemmere bliver forpustet, så generelt er det noget, man skal være forberedt på at opleve. Man bør dog afbryde sin tur op ad bjerget, hvis man får det decideret dårligt og begynder at kaste op, og man frabedes helt at bestige Fuji-bjerget, hvis man lider af alvorlige sygdomme såsom dårligt hjerte, eftersom det er yderst besværligt for redningsfolk at nå frem til en nødsituation bjerget. Af den grund er der hvert år en håndfuld mennesker, der dør på Fuji-bjerget af netop komplikationer som følge af helbredsproblemer.
Bjergruterne egner sig naturligvis ikke til kørestole, krykker eller lignende, så for at kunne bestige Fuji-bjerget skal man ikke være gangbesværet. Ruterne består af jord med enorme klippestykker, der faktisk kan løsrive sig og sætte folks liv i fare. For at forhindre klippeskred er der blevet gravet bjælker ned flere steder, og der er samtidig opsat reb, så folk har noget at støtte sig til, idet underlaget nu og da gør det svært at bevare fodfæstet. Derfor vil mange måske synes, at turen ned fra bjerget er den hårdeste, fordi man har nemmere ved at snuble, ligesom ens ben og krop er trætte efter turen op - en bjergbestigning er trods alt kun halvt klaret, når man har nået toppen. På ruterne er der hele tiden skilte, der viser, hvor langt man er kommet, og hvor langt der er til den næste station, men da ruterne er zigzag-formede tager det dog længere tid at tilbagelægge hundrede meter, end hvis man bevæger sig ligeud. Generelt er det nemt at bestige Fuji-bjerget i åbningssæsonen, men det er fysisk hårdt, og terrænet gør det til en udfordring.
Mange vælger at bestige bjerget på egen hånd, men ellers kan man også hyre en guide eller bestige bjerget som gruppe tilknyttet et rejseselskab. Da der generelt er mange mennesker på bjerget, er det imidlertid ikke så svært at finde vej, for man skal bare følge strømmen, og ruterne er markeret med både reb og pile. Det er generelt upraktisk at bestige Fuji-bjerget med bagage, så man bør kun have en rygsæk med det mest nødvendige. Det mest belejlige er at bestige Fuji, imens man bor på et hotel, hvor ens bagage derfor kan befinde sig, men ellers kan man prøve at finde opbevaringsskabe uden en 24 timers tidsgrænse, eller man kan benytte sig af bagagelevering til at få fragtet ens bagage mellem hoteller, imens man bestiger Fuji-bjerget. Man behøver faktisk ikke at medbringe eller benytte noget avanceret udstyr andet end et par gode vandrestøvler. Det er udholdenhed, der er ens bedste redskab, så god kondition er naturligvis en fordel, da man ellers kan ende med at anstrenge sig for meget. Dog bør man for en sikkerheds skyld medbringe regntøj og også være i besiddelse af varmt tøj, som man kan iføre sig nær toppen, idet temperaturen her kan være omkring frysepunktet - selv midt på dagen.
På toppen af Fuji-bjerget er der desuden et enormt krater, så her skal man også være forsigtig med at opholde sig, men ellers er det muligt at vandre hele vejen rundt om dette. Hér ligger blandt andet også et posthus, hvor man kan poste breve, samt en helligdom. Udsigten afhænger af vejret, da der nogle gange kan være skyer, der blokerer for det omkringliggende landskab. Vejret kan desuden være medvirkende til, at Fuji-bjerget spærres af under åbningssæsonen, eller at folk, der befinder sig på det, bliver beordret til at klatre ned, da der uden videre kan opstå uvejr, som gør det farligt at befinde sig på bjerget. Man kan derfor altid tjekke den lokale vejrudsigt og på internettet se, hvilken indflydelse dette har på Fuji-bjerget. Da der er tale om en vulkan er det selvfølgelig også altid den mulighed, at Fuji-bjerget kan begynde at gå i udbrud eller vise tegn på dette, men Fuji har ikke været i udbrud siden begyndelsen af 1700-tallet.
Selvom det koster penge at leje en seng, så må man gratis opholde sig ved stationerne, hvor man kvit og frit kan hvile benene. Ved den femte station er det muligt at købe en vandrestav, som man kan få brændemærket på de andre stationer som bevis på ens bedrift. Det bør desuden påpeges, at der ikke er nogen skraldespande på bjerget, og at man derfor skal bære rundt på sit eget affald på hele turen. Ydermere må man ikke plukke planter eller medbringe sten fra Fuji-bjerget, ligesom man heller ikke må slå et telt op eller antænde et bål. Fuji-bjerget er ikke blot et helligt bjerg i Japan - det er også kommet på UNESCOs liste over verdensarv.
På dette interaktive kort kan man se de fire ruter på Fuji-bjerget, ligesom bjerghytterne på disse er markeret. Naviger rundt på kortet ved at zoome og klikke på ikonerne, eller klik i stedet på ikonet i venstre hjørne for at folde en komplet oversigt ud.