Japan har et bredt udvalg af restauranter, hvor man kan nyde både traditionelle og moderne retter. Uden for restauranter vil nogle gange være et menukort eller en udstilling bestående af plastikmad med priser på udvalgte retter, så man på forhånd ved, hvad der serveres, og i hvilket prisleje maden ligger. Når man så går ind i restauranten, vil man blive modtaget med et irasshaimase (velkommen til), præcis som når man går ind i en butik, hvilket man ikke behøver at give noget svar til.
På små spisesteder er der muligvis ingen tjenere, og man må derfor finde sit eget bord eller tage plads ved "disken", hvor man må bestille fra kokken. Nogle steder kan man se maden blive tilberedt, og det er således også hér, den vil blive serveret. Normalt er der dog mindst én tjener ansat, som vil sørge for kontakten til kunderne, og når en sådan tager imod en, vil vedkommende starte ud med at spørge, hvor mange personer man er, og til det kan man enten vise antallet med sine fingre eller svare hitori desu, hvis man er én person, futari desu hvis man er to, sannin desu hvis man er tre, yonnin desu hvis man er fire, eller gonin desu hvis man er fem. Herefter vil man blive eskorteret til et bord, der enten kan være højt eller lavt, alt efter hvilken type restaurant man er trådt ind i. Ved høje borde sidder man på stole, mens man ved de lave sidder på puder – ved disse er det ikke tilladt at have sko på, så de skal smides ved indgangen, eller inden man betræder den sektion. På restauranter med begge bordtyper vil man blive spurgt, hvilken man foretrækker. Er det tilladt at ryge på restauranten, vil man desuden blive spurgt, om man vil sidde ved et rygerbord eller ej.
Når man har sat sig til bords, vil man som regel få udleveret en varm klud, så man kan tørre sine fingre, ligesom man vil få serveret gratis vand eller te. Hvis der ikke er et menukort på bordet, vil man få et udleveret. Bemærk at mange japanske restauranter kun har menukort på japansk, så det kan være en god ide at lære navnene på nogle retter hjemmefra eller tage billeder, som man kan vise, for det er ikke sikkert, at tjeneren kan engelsk. Uden for mange restauranter findes eksempelvis udstillinger med plastikmad, så man kan se, hvad der bliver serveret, så dette kan man eventuelt fotografere, før man træder ind. Det kan også være, at der er billeder af retterne på menukortet, så man kan nøjes med at pege. Man kontakter tjeneren med en håndsoprækning eller et sumimasen (undskyld mig). Ved bestilling vil tjeneren gentage ens ordre for at sikre sig, at vedkommende har forstået det rigtigt.
Hvis man har bestilt noget forskelligt, vil maden typisk bringes ud i etaper, så nogen skal vente længere tid end andre. Det kan naturligvis også være, at man har valgt at lægge vejen forbi en "buffet-restaurant", hvor man bare tager løs af den mad, som er tilgængelig. I Japan er det meget ildeset at foretage særbestillinger - altså frabede sig visse ingredienser, selv hvis man er allergisk over for disse, fordi kokkene har gjort meget ud af at sammensætte standardretter. man opfordres derfor til bare at lade være med at bestille mad med ingredienser, som man ikke kan lide eller tåle. Hvis man eksempelvis går ind på en lille ramen-restaurant, kan man selv sammensætte sin ret via en automat, hvor man kan vælge sine ingredienser og trække en slags billet, der fungerer som ens bestilling. Denne giver man videre til kokken, der vil kalde, når ens mad er klar.
Hvis man befinder sig på en restaurant, hvor man har bestilt maden og modtager denne fra en tjener, kan man eventuelt takke ved at sige itadakimasu, hvilket er det japanske ord for velbekomme, som siges, før man indtager et måltid. Når man forlader restauranten, skal man i stedet takke for maden ved at sige gochisousama deshita. Det er altid muligt at bestille mere undervejs, for man skal først betale, når man er færdig. På mindre restauranter får man som regel ingen regning, men skal blot forlade sit bord for at indikere, at man gerne vil betale, mens man på større restauranter enten vil modtage regningen sammen med maden, eller efter man er færdig med at spise. Den vil ligge med skriften nedad, så pas på ikke at forveksle den med et normalt stykke papir.
Typisk vil betalingen ske, ved at man medbringer regningen til kassen nær udgangen, hvor det er mest almindeligt at betale med kontanter, eftersom det ikke er alle restauranter, der tager imod betalingskort. I Japan giver man ikke drikkepenge, og hvis man betaler for meget, vil man altid få det overskydende beløb refunderet.
