Iriomote-katten er en vildkat, der udelukkende lever på øen Iriomote i det sydlige bælte af Ryukyu-øerne. Selvom de lokale længe havde haft kendskab til arten, som de kaldte for yamamayaa, så blev den dog først officielt opdaget i 1965, da forskere blev opmærksomme på dens eksistens og herefter gik efter at indsamle både døde og levende eksemplarer, hvilket to år senere gjorde det muligt at påvise, at der var tale om en selvstændig art, før det via DNA-studier i 1990'erne blev konkluderet, at Iriomote-katten i virkeligheden er en underart af den asiatiske leopardkat.
De lokale på Iriomote fangede de vilde katte og spiste dem tilmed, når maden var knap, og Iriomote er i dag præget af moderne bygninger med veje og skovrydning. Det er primært denne menneskelige aktivitet på øen, der har været medvirkende til at drive Iriomote-katten til kanten af udryddelse, for det estimeres, at der nu kun er lidt over 100 eksemplarer tilbage, hvilket gør arten stærkt truet. Iriomote har en størrelse på 290 kvadratkilometer, hvilket alene gør pladsen trang, når denne også deles med mennesker, men eftersom Iriomote-katte er territoriale og lever alene, så er der også kamp om pladsen internt mellem øens katte, der markerer deres territorium med urin.
Iriomote-katten er kendetegnet ved at have brun eller grålig pels med mørke aftegninger. Der er dog lyse striber på panden og rundt om øjnene. Halen er lang og pjusket med en sort spids. Hannerne når en skulderhøjde på cirka 55 cm. og en vægt på lidt under 5 kg. mens hunnerne er en anelse mindre og slankere. Iriomote-katte er stærkere end de er adrætte, og særligt deres store poter adskiller dem fra almindelige huskatte. Iriomote-katte er natdyr og er stort set inaktive i dagtimerne, hvor de ligger og sover i huler. Om natten går de på jagt i hvert deres territorium, hvor de fanger smådyr som fugle, gnavere og padder. Iriomote-katte kan også svømme og er derfor også i stand til at fange fisk. En Iriomote-hunkat får 1-3 killinger, og en kat formodes at kunne blive 8-9 år gammel, men mange ender dog deres dage ved at blive kørt over, og derfor er der på Iriomote vejskilte, som beder bilister om at passe på øens katte.