Japansk grønspætte

Japansk grønspætteDen japanske grønspætte minder på mange måder om den europæiske grønspætte, idet de to arter deler samme ydre træk – nemlig grønne vinger, en lys krop og en rød hovedskal – denne er mindre markant hos hunnerne. Den japanske grønspætte er dog kendetegnet ved også at have striber på undersiden af kroppen, ligesom de mørke aftegninger omkring øjnene er mindre markante end hos den europæiske grønspætte. Den japanske grønspætte lever på tre af Japans fire hovedøer: Honshu, Shikoku og Kyushu, ligesom den er at finde på flere småøer. Grundet dens udbredelse er den også kendt som japansk spætte, og præcis som med alle andre spætter, så lever den japanske grønspætte primært af insekter og larver, som den finder frem til i træer og træværk ved at prikke hul på dette med sit næb, og så er det også i inde i træer, de bygger deres reder. Oprindeligt holdt fuglene til i skovområder, men grundet udbredelsen af det menneskelige samfund ser man dem nu også i parker og byområder.

En japansk grønspætte bliver omkring 30 cm. lang og når en vægt på under 150 g., og arten er dermed en anelse mindre end sin europæiske fætter. Den er desuden begrænset til Japan, og det er ikke en trækfugl, men når vinteren rammer, forlader de som regel de nordlige egne for at søge med de sydlige egne, hvor de overvintrer.

Total Page Visits: 27 - Today Page Visits: 1