Onagadori

Onagadori er en hønserace, der mest er kendt for sine haner, hvis prominente halefjer kan nå en længde på over 8 meter, hvilket dermed gør onagadori til den fugleart med de længste haler. Det er dog langt fra alle haner, der opnår en sådan halelængde, idet det kræver de helt rette gener og de helt rette forhold under opdrætningen, men idet en hanes halelængde er et udtryk for intens pleje, så er der også stor prestige blandt opdrættere at kunne fremvise en hane med en halelængde på flere meter. Mange haner fungerer derfor som udstillingsfugle og lever et liv i forkælelse, mens hønerne ofte lever som almindelige høns. Artens udbredelse uden for Japan er meget begrænset, og i Japan har den fået status som et naturmonument.

Onagadori opstod i 1600-tallet i Kochi-præfekturetShikoku, hvor man begyndte at krydse almindelige høns med grønne junglehøns - tilsyneladende i bestræbelsen efter at kunne høste lange fjer til dekorationer på samurairustninger, og hermed opstod den genetiske kode, der resulterede i udviklingen af de lange halefjer hos hanerne, der ellers ligner almindelige haner. Hønsenes halefjer er ligeledes en anelse mere markante end hos almindelige høns, men disse stikker blot ud fra kroppen i en ret vinkel og kan desuden foldes op i retning mod nakkes, således at de skaber en vifteeffekt.

 

Total Page Visits: 1049 - Today Page Visits: 2