Ryukyu-vildsvin

Ryukyu-vildsvinRyukyu-vildsvinet er det ene af to vildsvinearter, som lever i Japan. Det andet er det japanske vildsvin, der lever i det meste af landet foruden Hokkaido, samt Ryukyu-øerne, hvor Ryukyu-vildsvinet derimod har hjemme på flere øer. Hér ankom vildsvinene i sin tid, så de havde mulighed for at udvikle sig under nye forhold og dermed blive til en selvstændig underart. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan vildsvinene ankom til øerne, men man ved dog, at de genetisk set adskiller sig fra det japanske vildsvin, og at Ryukyu-vildsvinet derfor må stamme fra det asiatiske fastland. De forskellige bestande af Ryukyu-vildsvin adskiller sig imidlertid også genetisk fra hinanden, og det er således muligt, at der altså ikke er tale om en enkelt underart, men derimod flere.

Rykyu-vildsvinet adskiller sig først og fremmest fra det japanske vildsvin i udseende, eftersom det er en hel del mindre. Ryukyu-vildsvin når nemlig en længde på omkring 1 meter og kan veje mellem 20 til 70 kg. alt efter hvilken ø, de befinder sig på, hvilket er langt mindre end det japanske vildsvin, der kan komme op og veje 200 kg. Den lille størrelse skyldes, at vildsvinene har været nødt til at tilpasse sig ølivet, hvor der er mindre plads, men de har ikke desto mindre formået at klare sig, selvom visse bestande i dag er truet grundet menneskelig aktivitet på øerne, hvor de visse steder betragtes som skadedyr, fordi de har tendens til at spise afgrøder.

Ryukyu-vildsvinet ligner mange andre vildsvin med mørk, kort pels, små øjne, pjuskede ører og store hjørnetænder, men dets hale er dog kendetegnet ved at være meget kort, ligesom kraniet er smalt og aflangt. Tænderne anvendes til at finde mad på skovbunden såsom nødder, insekter og orme, men på nogle øer spiser vildsvinene også skildpaddeæg. Ryukyu-vildsvin lever enten alene eller i små flokke, men når en hun føder et kuld unger, vil hun dog opfostre disse alene, indtil de er gamle nok til at klare sig selv. Ungerne er lyse med mørke striber på ryggen. Ryukyu-vildsvin har desuden to parringssæsoner i løbet af året: En om foråret og en om efteråret, så i på under et halvt år er ungerne

Total Page Visits: 117 - Today Page Visits: 1