
Urotrichus talpoides er den videnskabelige betegnelse for en muldvarpeart, der kun findes i Japan, hvor de de findes udbredt i størstedelen af landet på hovedøerne Honshu, Shikoku, Kyushu samt mange andre småøer, hvoraf nogle af disse sågar er fjernt beliggende. Arten er kendetegnet ved at have mørk pels og en meget spids snude, mens den har en lang og pjusket hale og små øjne, som gør, at den næsten af blind. Ligesom alle andre muldvarper tilbringer denne nemlig det meste af tiden under jorden, hvor muldvarperne graver efter føde, som blandt andet består af regnorme og insekter, og de er derfor også i besiddelse af store forpoter med spidse kløer. Kropslængen er på omkring 10 centimeter.
Urotrichus talpoides lever primært i bjergegne i jordlag, der befinder sig i omkring 2000 meters højde. I modsætning til mange andre typer af muldvarper så graver denne art dog ikke underjordiske gange, men udformer derimod huler, som ligger skjult under nedfaldne blade. Det er også hér, de tilbringer det meste af tiden i dagtimerne, mens de begiver sig op fra hulerne, når mørket faldet på. Af den grund er Urotrichus talpoides en af de hyppigste typer af muldvarper, som bliver kørt ned af biler, og i Japan ser man derfor også typisk døde eksemplarer, fordi de levende formår at holde sig i skjul fra mennesker. Muldvarperne er også nemme ofre for rovdyr og er et bytte for eksempelvis rovfugle, ræve og slanger.
