Wake Island rikse

Wake Island rikseWake Island riksen er en uddød fugleart, der levede på Wake-øerne i Stillehavet ca. 3.000 kilometer fra Tokyo. Der er tale om en ubeboet ø, der i 1899 blev gjort til en del af de amerikanske territorium, men det var dog japanere, der endte med at føre til Wake Island riksens endelige, hvilket er kendt for at være en af de hurtigste artsudryddelser i historien. Få uger efter angrebet på Pearl Habor i 1941 overtog det japanske militær nemlig kontrollen over Wake-øerne, der grundet deres beliggenhed havde strategisk værdi under Anden Verdenskrig. USA valgte dog svare igen ved at blokere for søfartsruterne til og fra øerne, så tusindvis af japanske soldater således strandede på disse. Og de nye indbyggere på Wake-øerne blev dermed begyndelsen på Wake Island riksens udryddelse.

De flyveløse fugle havde ingen naturlige fjender på øerne, og de var af den grund ikke bange for mennesker, ligesom de heller ikke havde nogen steder at flygte hen, hvilket gjorde dem til et let bytte for japanerne, der så sig nødsaget til at jage og tilberede fuglene, da sulten med tiden blev for meget for dem. Samtidig blev øen jævnligt udsat for bombardementer, hvilket ikke blot dræbte mange fugle, men samtidig ødelagde deres leveområder, så hele arten endte med at blive et offer for Anden Verdenskrig. I løbet af blot få år blev den 22 cm. høje rikseart udryddet, og det sidste eksemplar blev officielt set i 1945 – samme år som Anden Verdenskrig. Arten var først blevet opdaget i 1903, og Wake-øerne var det eneste kendte sted, hvor den eksisterede. Beskrivelser af fuglen af derfor sparsomme, og der findes ingen udstoppede eksemplarer, men både før og under Anden Verdenskrig blev der dog taget billeder af levende fugle.

 

Total Page Visits: 385 - Today Page Visits: 1