Tsugite

Tsugite

Tsugite er en snedkerteknik, hvor man knytter stykker af træ sammen uden brug af hverken søm, skruer, lim eller andre hjælpemidler. I stedet laver nøje udførte indhak i to stykker træ, så disse passer sammen som brikkerne i et puslespil og dermed går i spænd, når de sættes sammen, men man kan dog også anvende et separat stykke træ som bindeled. Mens nogle eksempler på tsugite ubesværet kan drejes sammen og bort fra hinanden, så er der andre, der hamres sammen og således bliver fastmonteret. Fælles for dem alle er dog, at man ved at forene træet skaber en solid struktur.

Formålet med tsugite er ikke blot at spare på metal, men samtidig gøre brug af træets naturlige styrke til at forene det, så man undgår at gøre skade på det. Tsugite er blevet benyttet i Japan i århundreder og anvendes eksempvis til produktionen af møbler kaldet sashimono, men ses også i arkitektur. Der er dog tale om et håndværk, der kræver stor præcision, idet man kun kan skabe en perfekt sammenkobling ved at bearbejde træet til perfektion. Ved at kombinere forskellige træsorter, kan der desuden skabes et mønster eller farvespil imellem disse, således at foreningen fremstår tydelig, hvorved den opnår en dekorativ effekt.

Traditionelt set udføres tsugite i hånden, men nu om dage er det blevet udbredt at anvende hjælpemidler, ligesom det tilmed er blevet almindeligt at forene træ med andre materialer, der kan give et modspil til dette.

Total Page Visits: 50 - Today Page Visits: 1