Zettai ryoiki

Zettai ryoikiZettai ryoiki er både betegnelsen for den del af lårene, der er synlige, når man er iført et miniskørt og lange strømper, ligesom det er et overordnet begreb for en sådan slags påklædning. Zettai ryoiki betyder direkte oversat “det absolutte området” og opstod først som et slang blandt otaku-grupper, før det med tiden blev standardiseret blandt den japanske befolkning. For at en påklædning kan betragtes som værende zettai ryoiki, er det altså et kriterium, at man har synlige lår, og selvom der er forskellige opfattelser af, hvor meget hud, det er tilladt at vise, så er den gængse regel dog, at man skal vise mindre, end man skjuler – altså skal skørt såvel som strømper være længere end det blottede område. Nogle piger vælger derfor at balancere på kanten af det acceptable ved at gå i meget korte skørter, men derimod lange strømper. Begrebet er imidlertid blevet så bredt dækkende, så nogen betegner en påklædning som zettai ryoiki, så længe man blot har snerten af bare ben – altså kan shorts og kjoler også benyttes.

Det var oprindeligt begrebet Zettai Kyofu Ryoiki fra anime-serien Neon Genesis Evangelion, der affødte udtrykket zettai ryoiki. Zettai Kyofu Ryoiki var nemlig den japanske oversættelse af det engelske A.T.Field (Absolute Terror Field), der i serien er et helligt kraftfelt, som man ikke kan passere, og således blev det altså gjort til betegnelsen for synlige pigelår, grundet deres nære forbindelse til det intime område.

 

Total Page Visits: 369 - Today Page Visits: 1