Boroboroton er en japansk yokai tilhørende gruppen tsukumokami, der er betegnelsen for menneskeskabte genstande, der efter at have eksisteret i 100 år danner sin egen ånd - primært som følge at at være blevet forladt eller taget ud af brug, hvorved objektet bliver levende. Boroboroton er nemlig en aflagt futon, der har fået sit egen liv, og eftersom man i Japan traditionelt sover på futoner, så er det også en af de mest anvendte genstande, man finder i hjemmet. Når en futon bliver til en boroboroton, danner den derfor en vrede mod sin ejer for at have taget den ud af brug, og den forsøger derfor at hævne sig ved at kvæle vedkommende i søvne, mens personen sover på sin nye futon eller muligvis en seng, fordi futoner netop er blevet erstattet af senge i Japan.
Boroboroton er således en af de tsukumokami, der ikke er harmløs, fordi de er drevet af en blanding af vrede og misundelse over, at de har været i brug på daglig basis, men så alligevel er blevet kasseret til fordel for et andet sovemøbel. Når en boroboroton har slået sin ejer ihjel, vil dens vrede dog aftage, og den vil i stedet vandre rundt i søgningen efter nogen, der igen har lyst til at tage den i brug.