Hibagon bliver typisk betegnet som den japanske bigfoot eller yeti. Der er nemlig tale om et stort, primatagtigt væsen, der flere gang blev spottet i og omkring Hiba-bjergene i Hiroshima-præfekturet i 1970. Historien blev dengang delt i medierne, hvilket førte til stor interesse blandt journalister og forskere, der i de efterfølgende måneder flokkede til Hiba-bjergene for at dokumentere eksistensen af den japanske bigfoot, der året efter fik navnet Hibagon. Man oplevede tilmed en så stor strøm af mennesker, at det lokale bystyre blev nødt til at indføre en såkaldt "gene-skat" grundet de gener, som de mange besøgende påførte lokalsamfundet, der hidtil havde været stille og idyllisk, men på ingen tid var blevet Japans epicenter for kåde kryptidjægere.
Dog lykkedes det ikke for nogen at opspore Hibagon, der ellers var blevet beskrevet i detaljer som værende et gorillalignende dyr med sort pels, der havde en længde på omkring 3 centimeter. Hovedet var dobbelt så stort som et menneskes og havde en trekantet form. Øjnene var store og omgivet af rynker, mens næsen var flad og vendte opad. Størrelsesmæssigt var Hibagon dog kun lidt over halvanden meter høj, men de to fødder, som den gik rundt på, var derimod 27 centimeter lange. Grundet dens robuste kropsbygning, mener man, at den vejede omkring 85 kilo, og så lød den desuden som en delfin.
Imens søgningen af Hibagon stod på, opstod der spekulationer om, hvorvidt der kunne være tale om en undsluppen gorilla eller orangutang, selvom der nok snarere var tale om en fejlidentificeret kravebjørn. Men eftersom man aldrig fandt spor efter noget dyr, der kunne minde om Hibagon, så har myten om den fået lov at leve i lokalområdet, der endnu den dag i dag er kendt for at være hjemsted for Japans bigfoot, der igen blev set af flere personer i 1974, hvor den tilmed også blev fanget på kamera. Året efter forsvandt interessen for Hibagon stort set, og da folk ikke længere valfartede til Hiba-bjergene for at få et glimt af den, valgte man at afskaffe "gene-skatten".