Kuchisake-onna

Kuchisake-onnaKuchisake-onna er en moderne japansk myte om en onryo – en ond ånd, der siges at være spøgelset af en kvinde, som døde efter at være blevet mishandlet. Hendes ånd fortsatte imidlertid med at befinde sig i den jordiske verden, hvor den nu går rundt og udser sig tilfældige folk, som den kan genere og i værste fald dræbe med enten en saks, kniv eller et segl, som den bærer rundt på. Kuchisake-onna betyder direkte oversat “en kvinde, der har fået munden skåret op”, hvilket skyldes, at hun simpelthen døde med et såkaldt Glasgow-smil, altså med kinderne sprættet op, og går igen i samme tilstand. Når en Kuchisake-onna udser sig et uskyldigt offer, har hun som regel den nederste halvdel af ansigtet dækket til, så man ikke kan se hendes fysiske skavank, og hun vil da spørge folk, om de synes, at hun er pæn. Hvis man svarer nej, så må man omgående lade livet ved at blive stukket ned, men hvis man derimod svarer ja, så vil kvinden afsløre sit virkelige udseende og derefter spørge folk, om de stadig synes, at hun er pæn. Hvis man da svarer nej, så vil man ganske enkelt få kroppen skåret over, men hvis man svarer ja, så vil kvinden hive kniven frem og sørge for og udstyre folk med det samme udsende som hende – altså skære deres mund op, for hvis de virkelig synes, at det er pænt, så har de jo intet imod at leve sådan.

Myten om Kuchisake-onna opstod i slutningen af 1970’erne og spredte sig som en populær vandrehistorie blandt unge, så man faktisk oplevede, at mange blev bange for at gå ud om aftenen, hvor en Kuchisake-onna ofte tager kontakt til folk. Der var tilmed sager om massehysteri, hvor politiet blev kaldt ud til grupper af mennesker, der mente at have set en Kuchisake-onna. Faktisk opstod myten som en moderne fortolkning på allerede eksisterende myter fra Gifu-præfekturet, hvor også historien om Kuchisake-onna opstod. Der har tilmed været bud på, hvem kvinden i virkeligheden kan være, ligesom der dermed også er forskellige versioner af hendes død. Dog findes der i dag forskellige udgaver af Kuchisake-onna, der har et forskelligt udseende og en forskellige væremåde alt efter region. I nogle udgaver spiser hun tilmed sine ofre, og så siges det, at man helt kan undgå at blive såret, hvis man nøjes med at svare, at hun er aldeles gennemsnitlig at se på.

Total Page Visits: 69 - Today Page Visits: 1