
Nurarihyon er navnet en yokai, der oftest bliver portrætteret til en gammel mand med et helt særligt karaktertræk, idet han har et aflangt kranium og dermed et udstående baghoved, så det er tydeligt for en hver, at der ikke er tale om et menneske. En Nurarihyon opfører sig dog som et menneske og besidder en dannet adfærd, så den minder om en aristokrat, eftersom den tilmed er fint klædt på. Nurarihyon er nemlig en magtfuld yokai, der besidder høj status blandt andre yokai, som derfor udviser respekt og adlyder dens befalinger.
Dette er egentlig en Nurarihyon særlige evner, idet den som sådan kun er magtfuld, fordi den udstråler prestige i en sådan grad, at andre automatisk underkaster sig og følger dens ordrer. En Nurarihyon er derfor kendetegnet ved at være et snedigt og egoistisk væsen, der nærer sig på andre, så ikke nok med at den benytter sig af andre yokai som tjenere, så har den også for vane at manipulere med mennesker, som den udnytter ved at invadere deres hjem, hvor den slår dig ned og opfører sig som husets herre, hvilket de sande beboere derfor bliver overbevist om, at den er. De begynder således at opvarte en Nurarihyon, indtil den har fået nok og rejser videre til et nyt hus, hvilket efterlader folk i undren, når det går op for dem, at de har haft besøg af en fremmed person.
