KenKen er den populære betegnelse for et matematisk logikspil, der består af en plade med felter, som er opdelt i markeringer, hvori der optræder et tal efterfulgt af et regnetegn. Løsningen går nemlig ud på at udfylde de tommer felter med tal, så tallene i de markerede felter til sammen giver det tal, som står i disse, med brug af det pågældende regnesymbol. KenKen kaldes også for KenDoku, hvilket kommer fra sudoku, for ligesom i sudoku må et tal ikke optræde mere end én gang i hver række - hverken lodret eller vandret.
Dette fungerer først og fremmest som en ledetråd, men det er samtidig medvirkende til, at en KenKen kun kan løses på en bestemt måde, og eftersom en plade er tom ved begyndelsen, må man prøve sig frem med forskellige tal, og selv hvis man har gættet sig frem til de rigtige, skal man samtidig sørge for at skrive disse i de korrekte felter, hvor de passer ind uden at de altså går igen i samme række. I nemme udgaver af KenKen kan det hænde, at der optræder et enkelt markeret felt, hvor der blot står et tal, som man derfor kan skrive, mens der andre gange kan være et spørgsmålstegn, idet man kun kan finde frem til dette tal ved at udfylde de andre felter i rækken - præcis som i sudoku.
KenKen blev opfundet i 2004 og findes i forskellige sværhedsgrader og formater med en maksimumstørrelse på 9x9 felter. Selvom det er mest almindeligt at gøre brug af + og -, hvor man altså skal plusse og minus, så findes der også KenKen med x og ÷, hvor man skal gange og dividere, og så kan det være nødvendigt at tage en lommeregner i brug. I mere komplekse udgaver står der slet intet regnetegn, men blot et tal, så man selv må regne sig frem til, hvordan dette resultat opnås. Hvis man løser en KenKen på papir, anbefales det, at man bruger en blyant, så man kan viske ud undervejs, men ellers findes der også digitale versioner.