Image Club

Image Club

Image Club er en populær betegnelse for en type af bordeller, hvor kunderne kan udleve fantasier i form af rollespil. Dette indebærer blandt andet bestemte kulisser og kostumer, der tager udgangspunkt i et bestemt tema, hvor en kunde enten kan udforske eller praktisere sin seksuelle fetich, da denne normalt adskiller sig fra almindelig sex. Image Clubs tilbyder som regel de samme fantasier, som er populære i japansk porno, og disse adskiller sig på visse punkter fra fantasier, der er udbredt i resten af verden.

Hos en Image Club kan man eksempelvis udgive sig for at være en passager, der udfører sexchikane i et tog, hvilket faktisk er et problem i Japan. Man kan også spille enten elev eller lærer i et klasseværelse, eller man kan lade som om, at man er alene med en kollega på et kontor. Image Club tager på mange mader udgangspunkt i scenarier, der er tabubelagte i det japanske samfund, hvor sex ikke passer ind i bestemte sammenhænge, så det kan diskuteres, om en Image Club egentlig hjælper folk med at tæmme deres lyster, eller om det tværtimod er med til at forstærke dem, idet man trods alt erkender eksistensen af feticher og giver folk mulighed for at udforske og udleve dem. Ikke desto mindre er en Image Club et sted, hvor man netop kan få afløb for sine seksuelle tilbøjeligheder, så der i det mindste er et sted, hvor man kan få “afløb” for sine fantasier.

Prostitution i Japan er egentlig forbudt, men det gælder kun vaginal penetrering. Hos en Image Club foregår den seksuelle akt derfor som berøring eller med oralsex alt efter tema. Langt de fleste Image Clubs henvender sig til heteroseksuelle mænd, og derfor er det også mest kvinder, der arbejder hos en Image Club, hvor de altså modtager betaling for at spille en bestemt rolle i en udvalgt kulisse. Mange mænd kommer kun for at rage på kvinder – muligvis fordi de ikke har mulighed for det til dagligt eller tænder på at forgribe sig på kvinder, mens andre kommer for at modtage en seksuel service i rammer, der gør dem seksuelt opstemte, fordi de måske har svært ved at blive det på mere almindelig vis.

Image Clubs opstod i 1990’erne, og fordi kvinder skal spille skuespil, så koster det generelt mere at benytte sig af Image Club i forhold til et rigtigt bordel, men fordi en Image Club opfylder mænds fantasier, så er der også mange der er villige til at betale for det.

Total Page Visits: 188 - Today Page Visits: 1