Prostitution i Japan

Prostitution i JapanProstitution er et af verdens ældste hverv – også i Japan, hvor kvinder historisk set har haft lav status i samfundet, hvor de i århundreder har været underlagt mandlig dominans – både privat og i offentligheden. Kvinder blev eksempelvis stillet til rådighed som betaling af familier eller ægtemænd, hvis de skyldte penge, og da den japanske sexindustri blev grundlagt med etableringen af bordeller, kunne man tilmed sælge sine døtre eller kærester til disse, hvorved kvinderne indgik en kontrakt og blev ansat som prostituerede. Kvinder i nød kunne ligeledes sikre sig selv kost og logi ved at blive ansat som prostituerede, men med en kontrakt blev man bundet til et bestemt bordel i en årrække, og denne kostede penge at ophæve, hvilket en mandlig kunde eventuelt kunne betale for, hvis han blev så betaget af en prostitueret, at han besluttede sig for at købe hende fri – muligvis med det formål at gifte sig med hende. Selvom kontrakter udløb efter nogle år, så var kvinder normalt bundet til et bordel i det meste af deres liv, fordi de ikke havde andre muligheder for at forsørge sig selv, men jo ældre de blev, desto mindre tiltrækkende blev de også for kunderne, så når de kom op i alderen, blev deres kontrakt automatisk ophævet, og de blev sat fri, så der kunne blive plads til yngre kvinder.

Stillingen som prostitueret var dog et af de farligste hverv, idet man som regel dyrkede ubeskyttet sex, så man blev smittet med kønssygdomme, der dengang kunne være livsfarlige, ligesom det var temmelig udbredt, at prostituerede blev gravide, så en tvangsabort måtte udføres, hvilket heller ikke var helt ufarligt. Kvinder blev oven i det udsat for vold og måtte finde sig i at blive voldtaget, fordi det var deres job, så generelt blev prostituerede udsat for fysisk og psykisk mishandling i en sådan grad, at gennemsnitlevealderen blandt dem var temmelig lav. Højt rangerede prostituerede ville modtage en normal begravelse, mens lavere rangerede prostituerede typisk ville blive lagt ude foran et tempel, så munke kunne udføre et simpelt begravelsesritual, når de fandt liget. Kvinder, der blev sat fri, havde ofte svært ved at finde andre leveveje i livet, og mange blev derfor selvstændige gadepiger, men uden et bordel til at våge over dem var de dermed også ekstra udsat for overgreb, og myndighederne tog sig sjældent af forbrydelser begået mod prostituerede, idet man ikke regnede dem for at være noget værd i samfundet. Men prostitution var heller ikke en stigmatisering, så kvinder kunne sagtens finde en mand og blive gift og på den måde stable en stabil tilværelse på benene ved at stifte familie. Andre endte som konkubiner, hvilket sådan set var en elskerinde, der ikke modtog betaling, men derimod kost og logi – dog var hun stadig underlagt en mands seksuelle behov, og en mand kunne sagtens have flere konkubiner, for monogami var ikke et ideal i fortidens Japan, så mænd, der besøgte prostituerede var som regel også gift, hvilket altså ikke var ildeset, for koner skulle som regel tage sig af børn og hjem, mens mænd sørgede for at få stillet deres seksuelle lyster andre steder.

Myndighederne havde ingen kontrol over prostitution i Japan før i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Tokugawa-shogunatet besluttede sig for at forbyde bordeller uden licens, hvilket blev gjort ved at omdanne byområder til såkaldte glædeskvarterer, hvor bordeller kunne blive samlet, så man fik et overblik over sexindustrien. Sådanne byområder er på engelsk kendt som red light districts, mens de på japansk kaldes for fuzokukai. Prostitution blev nu også beskattet og nøje overvåget af staten, og der blev herfra tale om en decideret forretning, idet bordeller måtte konkurrere med hinanden om at trække kunder til. Dette blev blandt andet gjort med brug af blikfang, idet prostituerede blev placeret bag et gitter, så man fra gaden kunne se om der var en vare, som passede til ens smag, og så kunne man nemt og hurtigt udvælge den kvinde, som man havde lyst til. Prostituerede kvinder var kendt som yujo og var opdelt i klasser, og de højest rangerede var eksempelvis oiran, der var belærte inden for etikette og underholdning, så de altså ikke kun dyrkede sex med mænd, men også holdt dem med selskab og opvartede dem. Bordeller blev af den grund et slags frirum for mænd, hvor de kunne komme og nyde opmærksomheden fra enten en eller flere kvinder, og prostituerede blev således forløberen til geishaer, der netop fungerede som en værtinde for et mandligt selskab, men i modsætning til prostituerede, så dyrkede en geisha ikke sex med sine kunder. Det var desuden ikke kun kvinder, der solgte deres krop, idet mænd også kunne arbejde som prostituerede med både kvindelige og mandlige kunder – eksempelvis var prositituion en bibeskæftigelse for nogle kabuki-skuespillere, og det var faktisk dette, der førte til, at det blev forbudt for kvinder at optræde med skuespil i 1629, fordi de sideløbende ernærede sig som prostituerede, hvilket mændene altså også gjorde. En mandlig prostitueret blev kaldt for en kagema, og hvis de arbejdede på et bordel, blev dette kaldt for kagemajaya. Mandlige prostituerede var typisk kendetegnet ved at være unge af alder eller ungdommelige i deres fremtræden, og nogle imiterede tilmed kvinder i udseende og adfærd, og i så fald blev de kaldt for onnagata.

Den japanske sexindustri blev mål for mange restriktioner, der havde til formål at begrænse antallet af bordeller og prostituerede, men sex er et menneskeligt behov, så Tokugawa-shogunatet kom aldrig sexhandlen til livs, idet den fortsatte med at eksistere helt frem til shogunatets fald i slutningen af 1800-tallet, hvor Japan samtidig åbnede sine grænser op efter næsten 250 års isolation. Hermed opstod der også eksport af prostituerede, som blev sendt til udlandet som handelsvarer, men i begyndelsen af 1900-tallet blev der også sat fokus på prostitution som hverv, idet man begyndte at sætte regler for de prostitueredes arbejdsforhold, ligesom prostitution på gadeplan blev forbudt. Efter Anden Verdenskrig blev Japan okkuperet af USA, og i den forbindelse stillede man faktisk prostituerede til rådighed for amerikanske soldater, fordi de havde tendens til at overfalde og voldtage japanske kvinder, men USA var faktisk også med til at begrænse prostitution i Japan, da bordeller i 1946 blev underlagt myndighedernes kontrol, mens deres beliggenhed blev forbeholdt bestemte distrikter kaldet akasen. Nogle bordeller valgte imidlertid at fortsætte med deres forretning uden for disse zoner, hvor de udgav sig for at være alt fra caféer til værtshuse, hvor kunder i hemmelighed kunne modtage seksuelle ydelser, og disse steder var i stedet kendt som aosen.

Formålet med at regulere sexindustrien i Japan var, at den simpelthen skulle forbydes, hvilket den blev i 1958, da det via lov blev forbudt at sælge sex. I loven er dette dog beskrevet som “samleje med en uspecifieret person mod betaling”, hvilket er en definition, der siden har gjort det muligt at sælge seksuelle ydelser uden at bryde loven. Kropslig kontakt eller oralsex bliver for eksempel ikke anset for at være et samleje, og det kan også diskuteres, hvorvidt analsex indgår i den kategori, så selv nu om dage eksisterer der prostitution i Japan – selv under ordnede forhold, hvor man gennem firmaer eller instanser kan købe sig frem til seksuel nydelse. Der eksisterer eksempelvis massageklinikker kaldet Fashion Health, hvor kvinder tilfredsstiller mandlige kunder på sensuel vis, og man kan tilmed også bestille en kvinde via en service kaldet Delivery Health. Andre typer af moderne bordeller inkluderer Pink Salon, hvor man blandt andet kan modtage blowjobs, Sumata, hvor man kan nøjes med at simulere sex, og Image Club, hvor man kan udleve fantasier såsom sexchikane med brug af scener og udklædninger. I de såkaldte Soaplands kan man både bade og købe sig til en omgang massage, hvor man simpelthen har mulighed for at indgå i samleje og dermed omgå loven, fordi denne kun forbyder sex med “uspecificerede” personer, men hos et Soapland betaler man for en massage, og imens man modtager denne, lærer man massøsen at kende, så hvis man begynder at dyrke sex, så er det fordi begge parter er blevet fortrolige med hinanden, og man er dermed blevet “specificeret”. Det er derfor også fuldt ud lovligt at betale en bekendt for at dyrke sex med vedkommende.

Mange af de moderne bordeller tillader ikke udlændinge, men til gengæld er den japanske sexindustri præget af kvinder fra andre asiatiske lande, der kommer til Japan for at blive sexarbejdere grundet den milde grad af seksuel kontakt, mens andre derimod narres ind i industrien ved at gifte sig med japanske mænd og dermed få indrejsetilladelse i troen på, at de kan komme til i at bo i Japan, hvor de i stedet bliver lokket ind i sexindustrien. Der er desuden andre måder at sælge sin krop på i Japan, eftersom der også eksisterer moderne udgaver af geishaer i skikkelse af kvinder, der modtager betaling for at holde mænd med selskab, hvilket eksempelvis kan gøres på barer dedikeret til dette. Nu om dage findes der også stadig mænd, der sælger deres krop til kvinder såvel som andre mænd, og selvom politiet ellers overvåger industrien, så foregår der stadig betalte samlejer i det skjulte, idet man trods alt ikke har mulighed for at se, hvad der foregår bag lukkede døre på et bordel eller i et privat hjem. Det at være prostitueret er ofte noget, som folk skammer sig over og derfor ikke tør være åbne omkring, og mens mange er endt ud i sexindustrien af nød, så er der andre, der ser det som en nem indkomst eller sågar et kick i en ellers triviel tilværelse.

 

Total Page Visits: 13 - Today Page Visits: 1