It’s Over 9000!

"It's Over 9000!" er en replik fra anime-serien Dragon Ball Z, der er endt med at blive en meme på internettet, hvor sætningen er blevet et udtryk for, at noget er ekstremt kraftfuldt. Replikken optræder i den engelske udgave af Dragon Ball Z i et af de tidlige afsnit, som blev sendt i 1997, hvor hovedpersonen Goku vender tilbage til Jorden, hvor han finder ud af, at karakteren Piccolo er blevet dræbt af Vegeta og hans sammensvorne Nappa. Dette gør Gokus så vred, at han begynder at samle kræfter til sig. I Dragon Ball kan en karakters styrke måles i tal, hvilket Vegeta gør med et visir over sit ene øje, og da Nappa spørger, hvad Gokus kraftniveau er, svarer Vegeta på meget dramatisk vis "It's over nine thousand!", mens han smadrer kraftmåleren ved at knytte fingrene om den. 

Den engelske oversættelse er faktisk en fejl, for i den japanske udgave blev der sagt, at Gokus kraftniveau befandt sig over 8000, hvilket også er det tal, som bruges i de fleste udenlandske versioner af afsnittet. Den engelske udgave er blevet genudgivet med nye stemmer, men tallet 9000 er blevet brugt i dem alle. Det pågældende klip fandt vej til internettet i 2006, hvor det blev uploadet på hjemmesiden 4chan, og efter et års tid var det endt med at gå viralt. Der er siden blevet lavet forskellige remix-videoer samt utallige memes, hvor "its over 9000!" bruges som udtryk for, hvor overdrevet, vildt eller omfattende noget er.

Total Page Visits: 462 - Today Page Visits: 2