Toiletinstruktioner

ToiletinstruktionerI Japan findes der to typer toiletter: traditionelle toiletter, der er et hul i gulvet, som man skal sidde på hug over, og moderne toiletter, som man sidder på. Japanerne er vant til at støde ind i begge typer af toiletter, mens man i Vesten primært kun har moderne toiletter. Af den grund har der på internettet spredt sig advarselsskilte fra Japan og andre asiatiske lande, hvor man bliver instrueret i at anvende et moderne toilet korrekt, fordi vesterlændinge ikke kan forstå, hvordan dette kan benyttes forkert, af hvilken grund mange synes det er underholdende, at man overhovedet har brug for en instruktion. På disse ser man typisk en person sidde rigtigt på et moderne toilet med ballerne på sædet og fødderne på jorden, mens man samtidig ser en person sidde forkert på toilettet med fødderne på sædet og ballerne hævet over kummen.

For at kunne forstå behovet for disse instruktioner er man altså nødt til at forholde sig til, at der i Japan og mange andre asiatiske lande findes to typer af toiletter, og at instruktionerne primært henvender sig til dem, der kun er bekendte med det traditionelle toilet, så anvendelsen af dette kan påvirke den måde, de benytter sig af et moderne toilet. I dag har langt de fleste dog prøvet et moderne toilet, så vejledningen er ikke særlig udbredt i Japan, men man kan stadig støde på dem i mange af Japans nabolande, hvor traditionelle toiletter er mere udbredte.

Total Page Visits: 60 - Today Page Visits: 1