Selvom jeg er vild med Japan, så er det naturligvis ikke alt, der har min interesse, eftersom der er mange aspekter ved den japanske kultur, som ikke tiltaler mig. Det er som oftest områder, som mange udlændinge derimod er tiltrukket af, så jeg skal ofte forklare, at min interesse er generel og mere bred i forhold til andres, som er noget mere snæver. Selvom jeg ligesom andre er tiltrukket af det, der virker anderledes, så kan det for mit vedkommende også godt blive for specielt til, at jeg mister interessen for det.
Dette er en liste over 10 ting ved Japan, som ikke interesserer mig, samt en begrundelse af hvorfor.
10: Temacaféer
I Japan findes der alle mulige typer af temacaféer, hvor man kan drikke og spise i atypiske omgivelser. Mest kendt er nok maid caféer, hvor man opvartes af unge piger i stuepigeuniform, men der findes også en modsætning i form af butler caféer. Der er sågar dyrecaféer, hvor man kan interagere med dyr, og robotcafér, hvor robotter yder underholdning. Kort sagt er der virkelig mange specielle temacaféer i Japan, som mange besøger for at få sig en unik oplevelse. Temacaféer siger mig dog ikke noget, for jeg er for det første ikke café-typen, og hvis jeg endelig var, ville jeg drikke eller spise i fuldkommen almindelige omgivelser uden at skulle fokusere på noget andet. Jeg synes derfor, at det bliver for meget og til tider for underligt med temacaféer, så dem holder jeg mig fra.
9: Litteratur
Jeg er ikke den store fan af bøger, idet jeg stort set kun læser faglitteratur. Hvis jeg skal underholdes, er det derfor andre medier, jeg benytter mig af. Det betyder også, at jeg ikke er interesseret i japansk litteratur, som jeg faktisk ikke bryder mig om. På universitetet læste vi blandt andet værker af både Natsume Soseki, Yukio Mishima og Haruki Murakami på japansk, og jeg synes ofte, at danske oversættelser bliver en slags kulturel omskrivning af japansk litteratur, som dog grundlæggende set er for kedelig for mig, for hvis jeg skal trækkes ind i en anden verden, skal det ske på mere visuel vis, i stedet for at jeg skal anstrenge mig med at sidde og læse og skabe mine egne forestillinger.
8: Manga
Anime er en af mine helt store passioner og det, som startede min interesse for Japan. Det kommer derfor bag på mange, at jeg stort set ikke interesserer mig for manga, da mange anime-serier og -film er baseret på disse. Det, jeg elsker ved anime, er imidlertid animationen, stemmerne, musikken og farverne – altså alt det, som en manga ikke har. Når jeg skal stimuleres visuelt, har jeg behov for bevægelse i et forudbestemt tempo, så at kigge på stillestående billeder, siger mig ikke så meget. Jeg værdsætter imidlertid manga for deres detaljerigdom, brug af perspektiver og stil, selvom kvaliteten spænder bredt. Jeg er sådan set også fascineret af alle de kreative historier, som japanske tegneserier indeholder, og de vidt forskellige emner, de beskæftiger sig med.
7: Buddhisme
Selvom jeg ikke er religiøs, så elsker jeg at besøge buddhistiske templer og shintohelligdomme i Japan, fordi de som hellige steder er indbegrebet af en spirituel stemning. Det er således et mentalt afbræk for mig, men mens shintoismen er en naturreligion præget af ideologier, jeg nogenlunde kan forholde mig til, så er jeg mere skeptisk over for buddhismen, der minder for meget om en klassisk religion, som folk dyrker ud fra en fælles overbevisning med dertilhørende adfærd. Jeg er på mange måder enig med buddhismens værdier, men den måde de praktiseres og dyrkes er jeg ikke interesseret i, så jeg går derfor heller ikke op i buddhismens lære eller traditioner, fordi det for mig bliver alt for religiøst at have bestemte opfattelser af, hvordan livet skal leves og tilmed leve det på den måde.
6: Geishaer
Folk bliver ofte tiltrukket af det, der er anderledes ved kulturer, fordi det på en måde repræsenterer disse. Dette gælder eksempelvis også mennesker, og når det kommer til Japan er geishaer noget, som er unikt for landet og derfor også noget, som mange finder tiltalende. Jeg har dog ingen interesse i geishaer, idet jeg personligt synes, at det bliver for traditionelt, mens deres fremtræden er lidt for fastelavnsagtig for mig. Jeg synes, at geishaer minder lidt for meget om levende porcelænsdukker, for de ser så pæne og sårbare ud, hvilket også skaber et gammeldags og stereotypt billede af kvinder, så jeg finder generelt ikke geishaer tiltrækkende eller spændende. Når det kommer til mennesker, synes jeg nemlig ikke, at folk skal være polerede glansbilleder. Jeg bliver alt for interesseret i at vide, hvad det er for en person, der gemmer sig under facaden.
5: Onsen
Varme kilder kaldes på japansk for onsen, og disse er en integreret del af den japanske kultur. Rundt omkring i Japan kan man derfor bade i varme kilder i offentlige bade eller i mere private rammer. Jeg har dog aldrig badet i en varm kilde, hvilket skyldes, at jeg ikke har lyst. Jeg nyder ganske vist at tage lange karbade, men kun fordi jeg selv kan regulere temperaturen, så den passer til mig. Jeg er nemlig meget temperaturfølsom, og når det gælder varme, skal der ikke meget til, før jeg får det dårligt. Jeg går derfor heller ikke i sauna, fordi jeg sveder og gisper efter vejret, så selvom varmt vand måske virker afslappende, så er det at have det varmt, noget der gør mig utilpas, så derfor er jeg generelt ikke tiltrukket af den såkaldte spa-kultur.
4: Musik
Når folk hører, at jeg er glad for Japan, spørger de også tit, om jeg hører japansk musik. Og det gør jeg, men jeg hører også meget andet musik. Jeg hører nemlig kun musik, der falder i min smag, hvilket ikke er begrænset til forskellige genrer eller sprog. Hvorvidt en sang er japansk eller ej er jeg derfor bedøvende ligeglad med. Mit kendskab til japanske sangere og bands er derfor også begrænset, for det er sjældent, at jeg kan lide mere end én sang fra den samme person eller gruppe, hvad end de er japanere eller ej. Jeg er kort sagt ikke en fan af kunstnere, men derimod deres musik, så jeg dyrker heller ikke bestemte sangere eller bands bare fordi, de er dem de er. Når det kommer til japansk musik, så er det faktisk baggrundsmusik til spil, film og serier, jeg synes bedst om, for der synes jeg virkelig, at de formår at skabe noget ikonisk.
3: Kampsport
Jeg interesserer mig generelt ikke for sport, så der er meget få sportsgrene, der formår at fange min opmærksomhed. Det gælder også kampsport, fordi jeg generelt ikke bryder mig om, at man bliver trænet til at besidde en fælles mentalitet ud fra påtvungne regler inden for udøvelse og kamp. Hvis jeg endelig skal se sport, så skal det være noget individuelt, hvor folk har frihed til at udtrykke sig og konkurrere på forskellig vis, så der opstår dynamik med noget personlighed involveret. Selvom kampsport godt nok udføres individer, så er de alt for ofte præget af at følge en fælles retning, hvilket kommer til udtryk i alt fra påklædning til adfærd, så jeg mest af alt forbinder kampsportsudøvere med soldater.
2: Politik
Politik interesserer mig generelt ikke, da jeg synes, det er en bureakratisk pine at forholde sig til. Min viden om dansk politik er derfor begrænset, så mit kendskab til japansk politik er stort set ikke eksisterende. Det skyldes, at Japan har et helt andet politisk system, som jeg aldrig har taget mig sammen til at sætte mig ind i, fordi jeg synes, at det virker så kedeligt. I Japan har politikerne desuden tendens til at være urgamle, hvilket jeg synes afspejler et håbløst forældet system, for pointen med politik er at udvikle samfundet, hvilket fremtidens generationer burde stå for at gøre. Der er derfor mange tilfælde, hvor befolkningens holdninger slet ikke afspejler det politiske styres, hvilket jeg synes er problematisk i et demokrati.
1: Madkulturen
Det japanske køkken er populært blandt turister, idet mange tager til Japan for at prøve nogle af de mange retter, som landet har at byde på. Jeg er dog ikke det store madøre, så mad interesserer mig generelt ikke, hvilket nok kommer af, at jeg nemt bliver oppustet og derfor ikke kan spise så meget eller ret tit uden at få ubehag. Jeg spiser derfor mest snacks løbende i løbet af dagen for at få energi og går mest op i, om noget smager godt, frem for hvordan det ser ud, og hvordan det er tilberedt. Mine smagsløg er imidlertid også svære at stimulere, for mens jeg har en sød tand, så er jeg mere kræsen, når det gælder umami, hvilket er den smag, der er mest udbredt i japansk madlavning. Jeg kan eksempelvis ikke lide fisk, skaldyr og tang, så det udelukker automatisk mange japanske retter.