Binshi (599 m.)

Binshi (599 m.)Binshi-bjerget, bedre kendt som Binshiyama, er et 599 meter højt bjerg beliggende i Mie-præfekturet, hvor det sammen med nabo-bjerget, Tengura-bjerget, er med til at forme Magose-passet, der er en del af den ældgamle Kumano-pilgrimsrute, der i 2004 blev optaget på UNESCOs liste over verdensarv. På Binshi-bjerget er der derfor et stisystem, der blandt andet består af stentrapper, men hvis man vælger at bestige bjerget, må man imidlertid affinde sig med et mere naturligt underlag på det meste af vejen. Eftersom der er tale om et forholdvis lavt bjerg, er hele Binshi-bjerget dækket af skov – selv på toppen, så det altså kan være svært at fornemme, at man er nået frem. Fra toppen er der imidlertid udsigt ud over byerne Owase og Aiga, der befinder sig ved foden af bjerget. Et af de mest populære steder at beundre denne udsigt er fra et stort klippestykke, der stikker ud fra bjerget, hvilket på japansk er kendt som Zou no Se, der betyder elefantens ryg, fordi klippen ligner en elefantryg. Det er blevet en almindelig skik, at man på sin vej op ad bjerget lægger et smut forbi den store sten og bevæger sig ud på den – mange vælger endda også at foretage et lille spring på den for at teste deres eget mod.

Det er muligt at bestige Binshi-bjerget fra flere steder – blandt andet er der en vej på bjerget, så man kan tilbagelægge et stort stykke på cykel eller med brug af et køretøj. Vælger man at foretage turen til fods vil det typisk tage to timers tid at nå frem til toppen.

Total Page Visits: 186 - Today Page Visits: 1