Aya-borgen

Aya-borgenAya-borgen ligger i byen Aya uden for MiyazakiKyushu. Borgen blev opført i 1331 af Koshiro Yoshito, der tog navn efter området og kaldte sig selv for Aya. Borgen forblev i hans slægt, indtil den blev overtaget af Ito-klanen i år 1500. I 1577 blev Ito-klanen så fordrevet, da Shimazu-klanen overtog området og dermed også ejerskabet over Aya-borgen. Da Tokugawa-shogunatet blev etableret i 1603 kom der imidlertid en lov om, at der i hvert domæne kun måtte være én borg, så det blev besluttet, at Aya-borgen skulle rives ned, hvilket blev gjort i 1615. I over 350 år stod grunden herefter tom, indtil man i 1985 valgte at genopføre Aya-borgen – dog ikke som en kopi af den originale borg, idet man ikke vidste, hvordan denne så ud. I stedet tog man udgangspunkt i et typisk borg-design fra samme periode og byggede borgen med brug af træ, hvilket gør Aya-borgen til en af de få moderne rekonstruktioner, hvor man har anvendt traditionelt materiale frem for beton. Borgen er blandt Japans mindste og fungerer som et lokalhistorisk museum.

Der går busser til Aya fra Miyazaki, og turen dertil tager cirka en time. Fra bymidten i Aya er der et kvarters gang til borgen.

Total Page Visits: 262 - Today Page Visits: 1