Dukkefestivalen i Iida

Byen Iida er kendt for sine dukketeatre, og hvert år lægger byen derfor også grund til den største dukkefestival i Japan, hvor flere hundrede dukkeproducenter kommer for at deltage med udstillinger og opvisninger bestående af traditionelle og moderne dukker. Dukkefestivalen opstod i 1979 og bliver typisk afviklet over 4 dage i løbet af august fra den første torsdag til den første søndag. Den sidste del af festivalen foregår altså i weekenden, og der er derfor mange mennesker i Iida i disse dage, men eftersom festivalen finder sted under de japanske skolers sommerferie, er der generelt mange, der lægger vejen forbi Iida for at opleve udstillinger og opvisninger mere end 100 steder rundt omkring i byen - eksempelvis på skoler, kulturinstitutioner og i kommunale bygninger.

Der er derfor rig mulighed for at opleve forskellige ting og naturligvis også forskellige typer af dukker i alle former og størrelser lige fra mekaniske dukker til marionetdukker. Mens mennesker besøger dukkefestivalen i Iida for at få en oplevelse, er der derimod andre, som er interesseret i dukker og måske endda samler på dem. Det er eksempelvis tilfældet med nogle af deltagerne, der får mulighed for at stifte nye bekendskaber med ligesindede og forme nye partnerskaber med producenter, sælgere eller kunstnere, så der er generelt tale om en stor hobbyfest, som også andre kan nyde, idet der selvfølgelig er mange dukkeforestillinger udført af både professionelle og amatører. Der bliver ligeledes afholdt en dukkeparade, og om lørdagen afholdes summerfestivalen Iida Ringon bestående af et stort optog med deltagelse af byens borgere.

For at kunne tage del i festivalen, kræves det, at man køber adgang til denne, hvorefter man modtager et badge, som man skal gå rundt med. Nogle forestillinger kræver imidlertid separat billet og dermed også betaling.

Total Page Visits: 109 - Today Page Visits: 1