Enakyo Wonderland er en 13 hektar stor forlystelsespark beliggende ved byen Ena i Gifu-præfekturet, hvor den slog dørene op i 1970 under navnet Enakyo Land. Grundet den økonomiske krise i 1990'erne måtte parken dog lukke i 2000, men den blev genåbnet to år senere under dens nuværende navn. Der er tale om en typisk forlystelsespark med både store og små forlystelser tiltænkt børn såvel som voksne, hvilket blandt andet inkluderer pariserhjul, rutsjebaner og karusseler, ligesom her desuden er et vandland, hvilket er medvirkende til, at parken kun er åben fra marts til november. Der skal betales entre for at få adgang til forlystelserne, som man så skal betale for at benytte, men ellers kan man også købe turpas, der giver adgang til alle eller udvalgte forlystelser.
Enakyo Wonderland ligger 7 kilometer fra den nærmeste station, men der går dog busser til området fra Ena station, og turen tager 25 minutter.