

Om stedet
Ved foden af Fuji-bjerget ligger Forest Adventure Fuji, hvilket er en aktivitetspark bestående af forhindringsbaner, som er blevet opført i en skov, hvor denne er blevet anlagt over jorden og derfor løber mellem træerne, som man således skal begive sig imellem. Parken består af 11 sektioner med i alt 91 aktiviteter, og det er dermed muligt for mange besøgende at befinde sig i denne på samme tid, hvor man kan begive sig rundt på broer og balancebomme, ligesom man kan tage ture i zip-lines. Der er forskellige sværhedsgrader, så stedet både egner sig til familier og folk, der ønsker at udfordre sig selv med fysisk krævende aktiviteter.
Under et besøg i Forest Adventure Fuji betaler man for at opholde sig i parken i et bestemt antal timer, og det hele starter med sikkerhedsinstrukser, mens man bliver udstyret med sikkerhedsudstyr. Foruden forhindringsbanen, som er anlagt over jorden, så er der også aktiviteter på denne, idet man også kan køre på mountainbike eller spille lasertag, så der generelt er tale om et sted med mange forskellige naturaktiviteter. Af den grund er der også en tilknyttet campingplads.
Find vej
Fra Forest Adventure Fuji er der cirka en kilometer til det nærmeste busstoppested, hvor man kan komme til med bus fra Kawaguchiko station. Turen tager cirka 20 minutter.
