Washuzan Highland

Washuzan HighlandWashuzan Highland er en forlystelsespark beliggende i Okayama-præfekturet, hvis officielle navn egentlig er Brazilian Park – Washuzan Highland, hvilket den har været kendt som siden 2006, fordi parken længe har haft mange brasilianske ansatte, der blandt andet har ført til at man dagligt holder sambaopvisninger. Parken blev grundlagt i 1971 som et lille tivoli, men det var først i 1989, at der blev opført større forlystelser, så det altså blev til en decideret forlystelsespark. Disse forlystelser inkluderer blandt andet rutsjebaner, et pariserhjul samt parkens hovedattraktion: Sky Cycle – en rutsjebane, der køres på cykel, og fordi parken ligger i nærheden af det japanske indlandshav, er der fra de fleste af disse forlystelser udsigt til dette, heriblandt også den store Seto-bro. Der er også et vandland i parken, hvor det oven i købet også er muligt at springe i bungyjump, og i 2001 blev verdensrekorden i baglæns rutsjebanekørsel desuden slået i Washuzan Highland. 

Washuzan Highland ligger 3,5 kilometer fra Kojima station, hvorfra der går busser direkte til parken. Turen dertil tager ti minutter.

Total Page Visits: 24 - Today Page Visits: 1