Koka Ninja House

Koka Ninja House

I byen Koka lå engang en af Japans største ninja-skoler, og byen var således et af landets hovedsæder for ninjaer. Et bevis på dette er blandt andet en bygning kendt som Koka Ninja House, der udadtil ligner en helt almindelig bygning fra 1700-tallet, men indvendigt er det derimod tydeligt, at denne har været beboet af ninjaer, idet den er fyldt med både skjulte døre, fælder og andre funktioner, der har haft til formål at forhindre udefrakommende i at invadere bygningen, som stadig står den dag i dag, hvor den er blevet åbnet op for offentligheden.

Koka Ninja House giver således et sjældent indblik i den japanske ninja-kultur, og besøgende kan endda selv udforske bygningen, hvor udstillinger fortæller om ninjaernes historie. Disse består eksempelvis af traditionelle ninjavåben, som besøgende også kan forsøge at gøre brug af på en tilknyttet skydebane. Koka Ninja House blev i 1990'erne ramt af en brand, der ødelagde dele af bygningen og samlingen, men bygningen fremstår i dag intakt og er dermed også et glimrende eksempel på traditionel japansk arkitektur.

Koka Ninja House ligger under 2 kilometer fra Konan station.

Total Page Visits: 111 - Today Page Visits: 1