Lafcadio Hearn’s bolig

Lafcadio Hearn var en græsk-irsk forfatter, der var blandt de første europæere til at introducere Vesten for japansk kultur via udgivelsen af flere litterære værker. Han flyttede i 1890 til Japan, hvor han slog sig ned i Matsue og giftede sig med en japansk kvinde, hvis efternavn han tog til sig, da han fik japansk statsborgerskab og blev kendt som Yakumo Koizumi. Han tilbragte resten af sit liv i Japan, hvor han blandt andet underviste på universiteter og oversatte japanske bøger, inden han døde af et hjerteanfald som 54-årig i 1904.

Selvom Lafcadio Hearn kun boede i Matsue i ganske kort tid, så har man hér valgt at bevare hans bolig og gøre denne tilgængelig for offentligheden, så man dermed kan få et indblik i, hvordan han og andre folk i samme periode boede. Dele af boligen er tilmed møbleret, så man kan få en fornemmelse af, at man er trådt ind i et rigtigt hjem i fortiden, og med til dette hører endda en lille have, der ligesom huset står i sin oprindelige form.

Lafcadio Hearns bolig ligger 2,5 kilometer fra Matsue station, hvorfra der går busser frem til stedet.

Total Page Visits: 86 - Today Page Visits: 1