Stenbuddhaerne i Bungo-ono

I Oita-præfekturetKyushu ligger byen Usuki, der er kendt for sine Buddha-statuer af sten, men i præfekturet finder man imidlertid også byen Bungo-ono, der har sin egen samling af stenbuddhaer - nærmere betegnet fem styks, som står på række, idet de for omkring 1000 år siden blev skåret ud fra en klippe, dengang buddhismen havde fået stor udbredelse i Japan. Buddhaerne var oprindeligt malet røde, men vind og vejr har med tiden fået ødelagt farven, ligesom selve statuerne også er blevet medtaget af tidens tand. Af den grund har man opført et halvtag, hvor de nu om dage står i læ. Som besøgende har man mulighed for ligeledes at stå under dette og betragte Buddhaerne helt tæt på.

Buddha-statuerne befinder sig skjult på en bakke for enden af en lang trappe, og de har i dag status som kulturskat, af hvilken grund de betragtes for at være bevaringsværdige. Egentlig er der kun tale om fire Buddhaer, idet den femte statue forestiller Bishamon, som er en af de fire himmelske konger, som vogter den nordlige retning. De fire andre statuer er generelt blevet tilbedt for at sikre sig velsignelse og et godt helbred eller for at forhindre katastrofer og sygdom.

Stenbuddhaerne i Bungo-ono ligger 1,5 kilometer fra Sugao station.

Total Page Visits: 204 - Today Page Visits: 1