Temiya-grotten

Temiya-grotten

I 1866 fandt en stenhugger frem til en grotte i byen Otaru på Hokkaido, der viste sig at indeholde helleristninger fra stenalderen, hvilket var første gang, et sådant fund var blevet gjort i Japan. Opdagelsen var således en stor sensation, og kun en lignende er siden blevet gjort i nabobyen Yoichi, hvor man i 1950 fandt en anden grotte med helleristninger. Denne er kendt som Fugoppe-grotten, mens grotten i Otaru er kendt som Temiya-grotten, og eftersom disse befinder sig i det samme område, menes det, at det også er de samme folk, der står bag de ældgamle graveringer, der kan dateres tilbage til flere hundrede år før vores tidsregning.

Betydning af disse er dog fortsat en gåde, og de mystiske tegn inkluderer blandt andet tegninger af både dyr og mennesker, hvoraf nogle af disse er forsynet med vinger og horn. Det formodes dog, at de med al sandsynlighed er blevet lavet af indvandrere fra det asiatiske fastland, som kom til Hokkaido med båd, men det er uvist, hvilket folkefærd, der helt nøjagtigt var tale om. Analyser af symbolerne tyder ikke desto på, at disse kan være rituelle tegn med tilknytning til de stammefolk, som levede i det nordøstlige Asien.

Offentligheden har i dag adgang til Temiya-grotten, som er blevet tilknyttet en museumsbygning. Denne ligger 2 kilometer fra Otaru station.

Total Page Visits: 26 - Today Page Visits: 1