Hen mod slutningen af Anden Verdenskrig begyndte man i Japan at erkende truslen ved en mulig invasion fra USA, samtidig med at landet begyndte at blive udsat for bombetogter, som kunne være med til at lægge nationen i ruiner. I november 1944 begyndte man derfor konstruktionen af en isoleret undergrundsbase ved byen Matsushiro i Nagano-præfekturet, hvor man udhulede både jorden og bjerge for på den måde at indrette dem som naturlige bunkere, der kunne fungere som tilflugtssted for blandt andet den japanske regering og kejserfamilie, hvis det på et tidspunkt blev nødvendigt at evakuere disse. Kejseren hørte dog ikke noget om projektet før et halvt år efter dets påbegyndelse, og da han blev opfordret til at slå sig ned i undergrundbasen i sommeren 1945, så nægtede han at tage dertil - muligvis fordi han følte, at militæret ønskede ham "ude af billedet", så de frit kunne træffe beslutninger uden om ham.
Undergrundsbasen skulle bestå af tre sektioner, og arbejdet blev udført af flere tusinde mand, heriblandt koreanere, der knoklede under slavelignende forhold, hvilket førte til at omkring 1500 af dem mistede livet under konstruktionen af basen, som varede ved helt frem til krigens afslutning i august 1945, hvor 75 % af den stod færdig, men fordi det endte med et nederlag til Japan, så blev den altså aldrig fuldendt eller taget i brug. I dag er dele af den knap 6000 kvadratmeter store undergrundsbase dog åben for besøgende, der kan udforske de oplyste tunneller og på førstehånd få et indblik i det miljø, som Japans politiske organ kunne have risikeret at opholde i, hvis krigen var eskaleret videre. Siden dens afslutning har basen både været anvendt som børnehjem og observatorium, før man valgte at gøre den til en lokal turistattraktion. Ud af de omkring 10 kilometer er det dog kun 500 meter af den ene sektion, som offentligheden har adgang til. Tunnelerne består af blottet klippemateriale, og man får derfor udleveret en beskyttelseshjelm som en del af sit besøg.
Der går busser til Matsushiro fra Nagano, og turen dertil tager en halv time, men der er dog yderligere et kvarters gang til undergrundsbasen fra det nærmeste stoppested.