Zenigata Sunae

Zenigata Sunae

I byen KanonjiShikoku finder man Zenigata Sunae, hvilket er navnet på en enorm sandskulptur, der skal forestille en gammel japansk mønt. Denne måler 122x90 meter og har en omkreds på 345 meter. Først, når man kommer op i højden, vil man kunne se, at der er tale om en skulptur bestående af en oval med fire forskellige tegn, idet Zenigata Sunae blot optræder som forhøjninger og fordybninger, hvis man befinder sig på jordplan. Fra et nærliggende observationsdæk fremstår skulpturen dog rund, og herfra kan man beundre dens detaljer, hvilket også lader sig gøre i aftentimerne, hvor den er lyst op med brug af forskellige farver.

Den enorme mønt blev ifølge legenden udformet af de lokale indbyggere i løbet af en enkelt nat i 1633 for at byde områdets nye daimyo velkommen, men dette er efter alt at dømme en myte, så hvornår og hvordan skulpturen opstod er uvist. Dog ved man, at den stammer fra Edo-perioden (1603-1868), hvor den type mønter, som er afbildet, blev anvendt, og siden da har frivillige i Kanonji sørget for at vedligeholde Zenigata Sunae, så denne i årevis har været en attraktion i området, der har trukket besøgende til, idet det siges, at man vil opleve stor rigdom i sit liv, hvis man får den store mønt at se.

Zenigata Sunae ligger 2 kilometer fra Kanonji station. 

Total Page Visits: 343 - Today Page Visits: 1