Eiji Tsuburaya Museum

Eiji Tsuburaya var en special effects instruktør, der stod bag udviklingen af flere unikke væsner inden for japanske film og serier - heriblandt mange kaijuer. Tsuburaya blev født i byen Sukagawa, så hér har man valgt at fejre ham ved at placere statuer rundt omkring i byen, som skal forestille nogle af de mange væsner, som han var med til at skabe, men i Sukagawa findes dog også et museum dedikeret til Eiji Tsuburaya, som fokuserer på hans mange figurer.

Eiji Tsuburaya Museum minder om et bibliotek, idet udstillingerne ikke kun består af modeller, som skal forestille hans mest kendte væsner, men også bøger indeholdende koncepterne bag disse, så man kan blive sat ind i de kreative tanker, som Tsuburaya selv havde omkring dem. Tsuburaya er nok mest kendt for sine bidrag til Ultraman-universet og Godzilla-franchiset, og på museet finder man derfor også en af de originale Godzilla-dragter.

Eiji Tsuburaya Museum ligger 1,5 kilometer fra Sukagawa station.

 

Total Page Visits: 155 - Today Page Visits: 1