Frihedsgudinden i Tokyo

I 1998 blev den franske version af Frihedsgudinden flyttet fra sin plads på Île aux Cygnes i Paris og bragt til Odaiba i Tokyo, hvor den skulle stå i et år som en fejring af de diplomatiske forbindelser mellem Frankrig og Japan. Statuen blev imidlertid så populær, at man i Tokyo besluttede sig for at opføre sin egen kopi af Frihedsgudinden, da den lånte statue blev sendt tilbage til Frankrig i 1999. Den franske Frihedsgudinde er imidlertid også en kopi af originalen, der står i USA, da denne blev skænket til Paris af byens amerikanske borgere i 1889, og af den grund er statuen kun 11,5 meter høj.

Frihedsgudinden i Tokyo stod færdig i 2000 og er ligeledes en miniatureudgave med en højde på 12,25 meter, men ikke desto mindre er statuen endt med at blive en populær attraktion grundet sceneriet i baggrunden, der blandt andet inkluderer Regnbuebroen, der strækker sig over Tokyo Bugt. Besøgende har mulighed for at betragte statuen nedefra, eller fra et hævet gangsystem, men det er dog ikke muligt at komme tæt på selve statuen og røre den

Frihedsgudinden står kun 200 meter fra Daiba station.

Total Page Visits: 1112 - Today Page Visits: 1