Fujiko·F·Fujio Museum

Fujiko·F·Fujio MuseumFujiko·F·Fujio Museum åbnede i 2011 i Kawasaki og er dedikeret til mangategneren Fujiko Fujio, der blandt andet skabte figuren Doraemon. Af samme grund er museet også kendt som Doraemon-museet, idet dette er den absolut mest kendte af hans karakterer. Fujiko Fujio døde i 1996 i en alder af 63 år, men Doreamon er stadig en populær figur nu om dage, og museet er derfor primært henvendt børn, men fordi Doraemon har været til siden 1969, så er der også mange voksne, der vælger at besøge det for nostalgiens skyld. Museets primære udstilling består af originale værker og tegninger af Fujiko Fujio, mens man i en aktivitetsafdeling blandt andet kan se tegnefilm, læse mangaer eller slå sig løs ved diverse spillemaskiner. Museets souvenirbutik sælger selvfølgelig merchandise fra Fujiko Fujios serier, og i den tilhørende restaurant kan man blandt andet spise mad med et Doreamon-tema. Der kan ikke købes billetter på selve museet – disse skal i stedet bestilles forud, hvilket kan gøres i Lawson-butikker i Japan, og her kan man bestille en måned forud.

Fujiko·F·Fujio Museum ligger en kilometer fra Mukugaoka Yuen station og Shukugawara station, hvorfra der er cirka et kvarters gang, men der går dog særlige busser direkte til museet fra Noborito station, hvorfra turen tager 10 minutter.

Total Page Visits: 435 - Today Page Visits: 1