Soya

SoyaSoya er en japansk isbryder, der blev søsat i 1938 under navnet Volochaevets, idet skibet oprindeligt skulle have været leveret til Sovjet sammen med to andre isbrydere. Grundet spændinger mellem Japan og Sovjet blev skibene dog aldrig leveret, så Japan valgte at beholde dem, og i den forbindelse skiftede Volochaevets navn til Chiryo Maru. Året efter blev skibet overtaget af den japanske flåde, der igen omdøbte det til Soya. Selvom der er tale om en isbryder, så blev Soya under Anden Verdenskrig anvendt som både fragt- og krigsskib, men trods mange angreb klarede det sig uskadt igennem. I efterkrigstiden blev Soya så anvendt som passagerskib, der skulle fragte mange af de tusinde japanere, der befandt sig i udlandet, tilbage til Japan. I 1950’erne fik Soya så endelig lov til at opfylde sin funktion, da det fik status som forskningsskib, der skulle anvendes til Japans første arktiske forskningsekspeditioner. Den anden af disse skabte overskrifter, da man i 1958 var nødsaget til at efterlade 15 slædehunde på Sydpolen, hvorefter man et år senere vendte tilbage og fandt to af dem i live. Hundene ved navn Taro og Jiro blev herefter nationalsymboler, mens Soya senere blev omdannet til en helt almindelig isbryder, der fungerede i havet omkring Hokkaido, før det blev taget ud af drift i 1978. Året efter blev skibet lagt til kaj i Tokyo ved siden af byens maritime museum, hvor det siden da har fungeret som et museumsskib, der kan give offentligheden indsigt i, hvordan det har været at opholde sig på skibet i dets historiske levetid.

Soya ligger få hundrede meters gang fra Tokyo International Cruise Terminal Station på øen Odaiba.

Total Page Visits: 221 - Today Page Visits: 1