TOTO Museum

En udstilling af toiletter

Om stedet

Japanske TOTO er verdens største toiletproducent. Firmaet blev grundlagt i 1917 og har hovedsæde i byen KitakyushuKyushu, og lige ved siden af fabrikken ligger TOTO Museum, der åbnede i forbindelse med fejringen af TOTO's 100 års jubilæum i 2017. Der er sådan set tale et toiletmuseum, hvor man har mulighed for at følge udviklingen og de varierende designs inden for toiletter og urinaler med en udstilling af TOTO's modeller gennem tiden. Det drejer sig både om traditionelle japanske toiletter samt moderne toiletter kendt som washletter, hvis funktioner kan virke som fremtidsteknologi for nogle udlændinge.

Herudover kan man også se nogle af alle de andre produkter, som TOTO gennem tiden har fremstillet, for oprindeligt var der tale om et firma, der specialiserede sig i keramik generelt. Derfor kan man også se både badekar og porcelænsservice. På museet finder man også et udstillingsrum med det nyeste indenfor toiletter, og museet er derfor også et sted, hvor TOTO gør reklame for deres produkter, og i museets souvenirbutik kan man blandt andet købe toiletpapir og miniaturetoiletter.

 

 Find vej

TOTO Museum ligger cirka 800 meter fra Minami-Kokura station.